Danish Crown dømt: Griseproducent ser positivt på afgørelse

Mærkatet "Klimakontrolleret gris" på svinekødspakker var i strid med markedsføringsloven, afgjorde Vestre Landsret fredag. Dommen er med til at gøre retningslinjerne for markedsføring af klimatiltag mere tydelige, lyder det fra griseproducent.

Det var vildledende markedsføring, da Danish Crown i 2020 satte mærkater med betegnelsen "Klimakontrolleret gris" på pakker med svinekød.

Det afgjorde Vestre Landsret fredag i en sag, der er blevet betegnet som retningsgivende for, hvordan virksomheder må markedsføre grønne budskaber. Det var Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen i Danmark, der havde anlagt sagen mod Danish Crown på baggrund af en markedsføringskampagne i 2020. Her indgik også udsagnet "Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror", hvilket sagsøgerne også mente var over stregen i forhold til markedsføringsloven. Men her nåede landsretten frem til, at sidstnævnte udsagn var inden for lovens rammer. Og selvom Danish Crown blev dømt, så glæder det griseproducent og bornholmsk repræsentant i Danish Crown, Preben Bjerregaard, at dommen åbner for, man fortsat kan markedsføre sig på, at man gør tiltag for klimaet.

– Grundlæggende vil jeg være rigtig ærgerlig over, hvis vi ikke kan få lov til at markedsføre os på, at vi gør en forskel. Hvis man gerne vil noget mere end de andre, skal man også have lov til at fortælle om det. Jeg vil rigtig gerne klimaet; at vi tager det seriøst og tager hånd om det. Men det har nogle omkostninger med sig, og dem skal man jo gerne kunne hive merværdi hjem på. Hvis vi ikke må fortælle, hvad vi gør og ikke kan hive merværdi hjem på det, så bliver det virkelig svært, siger Preben Bjerregaard.

Har famlet lidt i blinde

Han vil ikke gøre sig til dommer over, hvorvidt de specifikke udtryk er rigtige eller forkerte, men han er særligt tilfreds med, at man godt kan få lov til at bruge udtrykket ”mere klimavenlig end du tror”.

Derudover er det positivt, at der stille og roligt bliver mere klare rammer for, hvad man må og ikke må, når det kommer til markedsføring.

– Det er en tur på vejen i forhold til at gøre retningslinjerne mere klare. Men jeg tænker slet ikke, vi er færdige med den rejse, forklarer griseproducenten, der tilføjer, at man en gang imellem har famlet lidt i blinde, når det kom til at markedsføre sig på klimaområdet.

Sagen mod Danish Crown var principiel, hvilket vil sige, at afgørelsen skal bruges, når tilsvarende sager fremover skal afgøres. Og det kunne ifølge Preben Bjerregaard lige så godt have været en anden branche, der var blevet fremhævet.

– Grisekødet blev ofre i denne sag, men det kunne have været alle mulige brancher. Men nu var det os, og det er rigtig fint at få skabt nogle rammer for, hvad der er okay, og hvad er ikke okay.

FAKTA

Danish Crown overtrådte markedsføringsloven med mærkningsordningen "Klimakontrolleret gris", har Vestre Landsret afgjort.

Læs om dommen her:

* Mærkatet "Klimakontrolleret gris" på svinekødspakker er efter landsrettens vurdering i strid med markedsføringslovens forbud mod vildledning.

* Landsretten finder ikke, at der var en tilstrækkelig kontrol med virksomhedens bæredygtighedsprogram "Klimavejen".

* Svinekødet blev påført mærkatet, før det var fastslået, om den enkelte landmand havde opnået sine opstillede mål, konkluderer landsretten.

* I reklamekampagnen indgik også udsagnet "Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror".

* Men det udsagn er inden for lovens rammer, lyder det fra landsretten.

* Udsagnet er ifølge landsretten "relativt" og kan ikke opfattes således, at "dansk grisekød som sådan skulle være klimavenligt", skriver landsretten i begrundelsen.

* Klimabevægelsen i Danmark og Dansk Vegetarisk Forening havde anlagt søgsmålet mod Danish Crown.

* Danish Crown blev stævnet i byretten i Randers, som sendte sagen videre til Vestre Landsret grundet sagens principielle karakter.

* Retssagen blev ført i november og december over seks dage, hvorefter dommere og domsmænd trak sig tilbage for at overveje sagen.

* Danish Crown skal betale 300.000 kroner i sagsomkostninger.

Kilder: Vestre Landsret, Ritzau.