Jens Hede Madsen og Peter Stange Jensen er klar til at byde en tredje reder velkommen ombord. Arkivfoto: Torben Østergaard Møller
I den form, rederiet har nu, har det eksisteret siden 1968, fortæller Peter Stange Jensen. Tidligere end det havde hans egen familie nogle både, der sejlede fra Gudhjem og Allinge til Christiansø, mens familien Sonne havde postruten fra Svaneke.
– Men Sonne solgte nogle coastere og byggede Ertholm i 1967 og begyndte at sejle fra Gudhjem og konkurrere mod min familie, siger han.
– Men de fandt hurtigt i fællesskab ud af, at det ikke var nogen god idé for nogen af dem, så i 1968 indgik de partnerskab og slog det hele sammen. Siden er det kørt videre i den konstellation.
Og nu har Simon Damkilde Christensen så købt sig ind for at et for offentligheden ukendt beløb.