I alt deltager flere end 500 korsangere fra Danmark, Sverige, Norge og Færøerne, og publikum kan glæde sig til to musikalske weekender, fortæller Group Bornholm, der arrangerer festivalen.
I år har Korfestival Bornholm haft et ekstra fokus på at tilbyde korene deres egne koncerter, og det er blevet taget så godt imod, at korene i alt holder 21 egne koncerter foruden festivalens fællesarrangementer.
Under festivalen er der koncerter i Gudhjem, Tejn, Allinge, Rønne, Hasle, Østerlars og Svaneke samt på Hammeren og Helligdommen.