Calle begyndte som bondedreng, men endte som hotelmatador

Hotel GSH, Green Solution House, som netop har vundet prisen som årets byggeri i Danmark, er ligesom Fredensborg Badehotel og Griffen Spahotel ejet af Carl Edvard Mogensens Fond. Vejen fra bondeknægt til hotelkonge var lang og dramatisk for Carl Edvard Mogensen.

 

Hoteldynastiet i to kapitler

Over to dage, i dag og torsdag, fortæller Tidende historien om, hvordan Bornholms store kongrescenter og hotel, Hotel GSH i Rønne, blev skabt.

Centralt finder man nødvendigvis Carl Edvard Mogensen, som blev kaldt Calle, for han spillede som ejer af Hotel Ryttergården, hvor GSH nu ligger, en afgørende rolle sammen med Trine Richter.

Hun er i dag direktør for Bornholm Hotels, som også kan ses som fuldbyrdelsen af Calles livsdrøm. Her nåede han nemlig inden sin død i 2019 som 95-årig at få samlet Hotel GSH og de tidligere konkurrenter Fredensborg Badehotel og Griffen Spahotel under én hat.

En dag i 2010 mødte Trine Richter for første gang Carl Edvard Mogensen, kaldet Calle, ansigt til ansigt. Det skete på den virksomhed, den oprindelige bondedreng som en sand iværksætter ved flid og rettidig omhu havde opbygget siden 60'erne, nemlig Hotel Ryttergården i Rønne.

En time inde i mødet skete noget både overraskende og epokegørende, som skulle vise sig at pege fremad til nutiden og det faktum, at Trine Richter i dag er direktør for de tre største hoteller i Rønne, der er samlet under navnet Bornholm Hotels.

Calle lagde sin hånd på Trine Richters.

– Han var opvokset på landet og havde en ordentlig lab, siger hun og fortsætter:

– Og nu sagde han til mig, at han ønskede, at jeg skulle være med hele vejen igennem det projekt, vi talte om.

Dermed, kan man altså sige, var vejen banet til nutiden, men vi må lige dvæle lidt ved, hvad det egentlig var, de to talte om dér på Calles hotel. Dermed er vi også i gang med en historie, som blandt andet handler om store hoteldrømme og familiemedlemmer, der bliver viklet ind i professionelle samarbejder på tværs af deres personlige relationer – men så sandelig også ud af dem igen.

I dag er Trine Richter altså direktør i Bornholm Hotels, som ejes af en fond og består af Fredensborg Badehotel, Griffen Spahotel og Hotel GSH, hvilket står for Green Solution House.

Hendes vej ind i hotelbranchen skete egentlig via Fredensborg Badehotel og Griffen Spahotel, som oprindeligt var ejet af Birte Jensen. I 2002 blev Trine således ansat som souschef på Fredensborg Badehotel og Griffen Spahotel, og tanken var, at hun i et generationsskifte skulle overtage de to hoteller, men i stedet for et generationsskifte blev hun direktør på det konkurrerende hotel, Hotel Ryttergården, ejet af Calle.

Og undervejs nåede Trines ægtefælle, Rasmus Lund, og hans bror, Jacob Lund, også at eje såvel Fredensborg Badehotel og Griffen Spahotel, før de solgte hotellerne til Calle.

Og Rasmus og Jacob Lund er sønner af nu afdøde Edgar Lund, som Birte Jensen i mange år dannede par med.

Ja, det lyder indviklet det hele, så lad os tage hele historien én gang til i slowmotion.

132 enheder

Men først spoler vi tiden en række år frem til en dag her i slutningen af 2022. Hotel Ryttergården er en saga blot, til gengæld byder Hotel GSH på samme adresse velkommen med disse ord på facaden ud mod Strandvejen i Rønne: "Green Solution House – Hotel and meetings the bright way".

I den hyggelige reception bliver man klar over, at det nye konferencehotel er skabt med klar reverens til Calle og hans hustru Rose. På en væg er her et stort billede af de to, og en tekst fortæller om, hvordan de skabte Hotel Ryttergården, der altså senere skulle blive til Hotel GSH.

Her er god plads og skønne møbler, deriblandt sofaer, som bugter sig gennem rummet, men Trine Richter viser vej gennem den store foyer og videre ind i restaurantens lyse lokaler til et lille sofaarrangement.

I det kan vi slå os ned og nyde en kop kaffe, mens hun fortæller, at væggen lige dér – hun peger – faktisk er fra det helt oprindelige byggeri, da Calle i 1966 lavede hotel her. Calle var oprindeligt landbrugsuddannet, og på et tidspunkt ser han mulighederne i mekaniseringen af landbruget og begynder med succes at sælge malkemaskiner på Sjælland.

Efterfølgende kommer han tilbage til Bornholm, hvor han sammen med Rose skaber tøjbutikken Damernes Magasin i Snellemark i Rønne. Det er de handelsrejsende fra tøjfabrikkerne, der inspirerer Calle til Hotel Ryttergården, for når de handelsrejsende besøger Damernes Magasin klager de over, at næsten ingen hoteller på Bornholm har eget bad og toilet. Dét giver Calle ideen til et nyt forretningseventyr.

Han er ikke bange for at investere i fremtiden, og den første hotellænge på Strandvejen bliver hurtigt en succes, for ikke bare de handelsrejsende overnatter hos Calle, men også mange turister. Efter den første hotellænge følger snart endnu en længe og endnu en.

– Og så byggede han faktisk det hus, vi næsten sidder i nu, siger Trine Richter og peger på væggen, som altså tidligere var ydermur.

– Det var i 1972. I 1974 kom den der til, siger hun og peger ned gennem bygningen og helt ud mod en hotelbygning, vi kan ane gennem vinduerne, og som netop er blevet totalrenoveret i Calles ånd om hele tiden at udvikle og fremtidssikre virksomheden.

I længen blev 28 værelser således i starten af 2022 omdannet til 14 ferielejligheder, som selv her en kold decemberdag er alle fuldbookede.

Senere byggede Calle også en stribe etplans ferielejligheder bag hotellet, og endelig kom receptionsbygningen til i 1992, fortæller Trine Richter.

– Så her var 132 enheder i form af lejligheder og værelser, da jeg første gang talte med Calle i 2010.

Trine Richter på toppen af Hotel GSH, hvor man kan tage sig en kold dusch efter en tur i sauna. Foto: Jacob Jepsen

En overraskelse

Nu nærmer vi os historien, da Calle lagde sin hånd på Trines og bad hende forpligte sig til at gå hele vejen. Han havde en drøm om et konferencehotel, og det samme havde Bornholms Vækstforum, som Trine var engageret af. Men det kræver endnu en omvej.

Trine mødte nemlig Rasmus Lund i København – her indsætter vi lige lidt violin, måneskin og måske en pastaret, der bliver delt ligesom i "Lady og Vagabonden" – og de to bliver et par. Han er opvokset på Bornholm, men er taget til hovedstaden og har uddannet sig til cand.merc.jur. og arbejder i Nykredit, som Trine, der er finansielt uddannet, kommer til som kontorchef.

– Dengang var Nykredit "kun" realkredit, så jeg kom til i 1998 for at være med til at opbygge Nykredits bankforretning på erhvervsområdet. Rasmus skiftede senere til BG Bank og Danske Bank, og vi havde begge nogle gode karrierer i København, men Rasmus begyndte ret hurtigt at tale om, at han syntes, det kunne være sjovt at komme hjem til Bornholm. Det med at komme til Bornholm var måske ikke lige noget, der stod øverst på min ønskeliste dengang. Der stod ikke "flyt til Bornholm" på bucketlisten, siger Trine med et smil og fortsætter:

– Men siden er jeg blevet meget glad for vores valg og har aldrig fortrudt springet til Bornholm.

En forårsweekend i 2002 var Trine og Rasmus på Bornholm, hvor de spiste frokost med Birte Jensen og Edgar Lund, og til Trines store overraskelse spurgte Birte og Edgar, om hun kunne tænke sig at være med i ledelsen af Birtes hoteller, hvilket på det tidspunkt var Fredensborgs Badehotel, Griffen Spahotel og det daværende Hotel Hoffmann. Edgar var ikke medejer af hotellerne, men var alligevel meget involveret i hotellernes drift.

– Selv om jeg er bankuddannet, så er det ledelse, som jeg brænder for, og jeg kan li' ledelse inden for hvilken branche, det nu måtte være, så det endte med, at jeg sagde ja til Birte og Edgar, siger hun.

Trines ja resulterede i, at hun og Rasmus flyttede til Bornholm i september 2002. Rasmus overtog sammen med sin bror, Jacob, ferieboligudlejningsbureauet A/S Team Bornholm, og Trine begyndte hos Birte og Edgar. Efter kort tid blev Hotel Hoffmann solgt fra og omdannet til studieboliger, mens Trine, Birte og Edgar begyndte at tale om, at Trine skulle overtage de to øvrige hoteller i et generationsskifte. Der blev lagt mange planer, men det planlagte generationsskifte blev aldrig realiseret, og derfor stoppede Trine.

Hvorfor forlod du jobbet?

– Generationsskifter er aldrig lette – specielt ikke i familier – og på et tidspunkt er man nødt til at konstatere, at man ikke vil udvikle virksomheden på samme måde, og så valgte jeg at søge efter nye udfordringer. Dengang var jeg selvfølgelig ærgerlig over det. Dels fordi jeg gerne ville udvikle hotellerne, og dels fordi min opsigelse gjorde de efterfølgende familiesammenkomster lidt "anderledes", siger hun med et smil.

Hun gik ud ad døren fra Fredensborg Badehotel den 31. marts 2008.

Gennem døren igen

Men sjovt nok gik hun ind gennem døren igen til Fredensborg Badehotel allerede to dage senere, den 2. april, da det daværende Vækstforum præsenterede strategien om Bright Green Island. En strategi som var resultatet af en workshop, som Trine havde deltaget i, og hvor ideen om et bæredygtigt konferencecenter også opstod.

Og du var med, fordi du havde haft den position, du havde haft, hos Birte?

– Ja, fordi jeg havde været daglig leder af hotellerne. Det var da lidt mærkeligt at gå ind ad døren igen, nu som gæst. Jeg fortalte så Lars Nørby Johansen, som var formand for Bornholms Vækstforum, at jeg ikke arbejdede på hotellerne længere. Dagen efter mødet den 2. april 2008 – altså, den 3. april – ringede Vækstforum så og spurgte, om jeg ville lave en markedsundersøgelse for at kortlægge mulighederne for et konferencecenter på Bornholm. Det ville jeg gerne, og det passede godt med, at jeg ville lave mit eget konsulentfirma.

Trine Richter forestod markedsundersøgelsen i sin egen daværende virksomhed, Rådgivningsfirmaet Trine Richter, som blandt andet lavede markedsanalyser for Visit Denmark og andre organisationer.

En af de første opgaver var således markedsanalysen for skabelsen af et konferencecenter på Bornholm. Hvad skulle der til? Hvilken profil skulle det have? Hvor skulle det ligge? Hvordan skulle det finansieres?

Den analyse afleverede hun til Vækstforum i 2008, og arbejdstitlen var allerede dengang ”"Green Solution House".

– Det er egentlig et godt navn, for det viser, at vi skulle lave et hus med grønne og bæredygtige løsninger, som understøttede Bornholms mål om blive Bright Green Island. Men det "fantastisk" gode navn er jo desværre ikke særlig mundret, så i dag har vi ændret det til Hotel GSH, siger hun.

Hvad adskiller et konferencecenter fra et almindeligt hotel?

– Det er skalaen og de rum, hvor man kan holde sine konferencer. Ingen bornholmske hoteller havde reelt de nødvendige faciliteter dengang – og selv om såvel Griffen Spahotel som Fredensborg Badehotel også havde en del møder dengang, så kunne de slet ikke tilbyde de samme møde- og konferencefaciliteter, som Hotel GSH kan i dag. Allerede dengang i 2008 var det tydeligt, at fremtidens møde- og konferencegæster ikke bare kan nøjes med et bord, en stol og et stort lærred. Der skal mange flere ydelser og oplevelser til, før gæsterne er tilfredse.

Erhvervsturisme, som det øvrige Danmark allerede dengang havde meget af, var nærmest ikke-eksisterende på Bornholm i 2008.

Tilbage til fortiden

– I min markedsanalyse fra 2008 påpegede jeg også, at det heller ikke ville være nok bare at lave et ordinært konferencecenter, siger Trine Richter.

– Der findes jo masser af andre konferencecentre i Danmark. Meget forenklet sagt skrev jeg i min analyse, at hvis Vækstforum "bare" ville lave et slags Bella Center på Bornholm, så skulle man lade være, for det ville simpelthen ikke blive rentabelt. Jeg mente, at byggeriet i sig selv skulle være det, man kalder "a reason to go" – og derfor skulle et konferencecenter på Bornholm være bygget som et showroom for bæredygtige og grønne løsninger. En af ideerne med GSH var at vise, hvordan man både bygger og driver et konferencested bæredygtigt. De bæredygtige løsninger bliver simpelthen årsagen til, at man vælger at holde sin konference eller sit møde på Bornholm. Hvis vi skruer tiden frem til nutiden, er jeg derfor stolt over, at vi har gæster fra næsten hele verden, som besøger os. Det er ikke bare gæster fra de nordiske og europæiske lande, men også fra fjerntliggende lande som Japan og Sydkorea.

At det ender med at blive Calle og Ryttergården, der bliver centrale elementer i projektet, skyldes at Vækstforum – igen – hyrede Trine Richter.

Efter at have læst hendes markedsanalyse for etablering af et konferencecenter var Bornholms Vækstforum på kig efter en projektchef, som kunne realisere visionen om et bæredygtigt konferencecenter på Bornholm – "og så pegede pilen på mig", siger hun og fortsætter:

– For som Vækstforum sagde, så havde jeg analyseret mig frem til, at der kunne realiseres et konferencecenter på Bornholm, og så kunne jeg jo tage min egen medicin og bevise, at min markedsanalyse var rigtig.

Trine blev derfor ansat som projektchef for etablering af et konferencecenter – herunder at løse opgaven med at skaffe finansiering til byggeriet.

Meget rørende

Det var modbydeligt tæt på finanskrisen, der som bekendt brød ud i lys lue i efteråret 2008, og det gjorde det nærmest umuligt at skaffe finansiering eller fondsmidler.

– Jeg manglede også en god beliggenhed, og på det tidspunkt havde jeg ikke mødt Calle endnu. Derfor var placeringer i både Rønne, Hasle og Allinge i spil, men der var udfordringer alle steder, så beliggenheden var heller ikke nogen nem opgave, siger hun.

I forbindelse med en opgave på Sjælland var hun en dag i 2010 med flyet til København, hvor hun kom til at sidde sammen med revisor Erik Hansen fra Rønne Revision, som foreslog, at hun tog kontakt til Calle på Hotel Ryttergården.

– Han ønsker sig et konferencecenter, og der er et grundareal på 65.000 kvadratmeter, sagde Erik Hansen, fortæller hun.

Så Trine Richter skrev til Calle og spurgte, om hun måtte komme og besøge ham.

– Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt Calle ville se mig, for han var jo konkurrent til Birte Jensen og min svigerfar, Edgar Lund. Selv om jeg på det tidspunkt kun havde boet otte år på Bornholm, havde jeg jo allerede oplevet, at familierelationer både kan åbne og lukke døre, så på trods at jeg ikke længere arbejdede for Birte og Edgar, så kunne konkurrenceforholdet mellem dem og Calle potentielt have været et problem.

Men det så Calle ingen problemer i, og han sagde ja-tak til et møde.

– Jeg fortalte ham om min vision, og hvad jeg mente, den kunne skabe for Bornholm, hvordan vi kunne udvide turistsæsonen, skabe flere job og så videre – det var og er jo det, der driver mig, at jeg synes, det er spændende at skabe udvikling og arbejdspladser på Bornholm.

– Allerede på det, som er mit første møde med Calle – og det, synes jeg, er meget rørende – tager han så min hånd. Calle var ikke særlig høj, men vi taler også om en landmand, som er vant til at arbejde, og han havde nogle kæmpe hænder. Han lægger sin store lab på min relativt lille hånd og siger: Jeg vil gerne det her. Men … du skal love mig, at du er med hele vejen. Med dét mente han, at han ikke bare ville have en konsulent, der forsvandt, når der var lavet en flot mappe med lige så flotte ord til et projekt. Calle ønskede, at jeg skulle også stå for tegningerne, finansieringen, realiseringen af byggeriet og den efterfølgende drift. Hvis jeg ville love Calle dét, så ville han skyde Hotel Ryttergården ind i projektet.

– Så det lovede jeg Calle – og det var nok meget godt, at jeg dengang ikke vidste, hvad jeg sagde ja til, for det blev en hård opgave med mange op- og nedture. Men Calles tillid til mig – på trods af min relation som svigerdatter til konkurrenten – var nok udslagsgivende for mig. Jeg ville gerne vise Calle, at jeg kunne og ville realisere hans drøm.

Du havde frygtet, at han udelukkende opfattede dig som en konkurrent?

– Ja, eller bare belastet af familie. Så jeg nev da mig selv i armen, da jeg gik derfra, siger Trine Richter.

 

LÆS I MORGEN OM, HVAD TRINE RICHTER GIK IND TIL