Dem, der får det til at ske

Bornholm er fuld af store oplevelser, og ofte er det mennesker, der arbejder i døgndrift, der får det hele til at lykkes. Det skylder vi dem at huske.

Vi elsker at fejre de gode ideer. Drømmene, der bliver til virkelighed. Og resultaterne, der kommer ud af anstrengelserne, så vi alle kan se, smage og mærke dem.

Men man kan have en tendens til ikke helt at lægge mærke til det, der ligger bag: Arbejdstimerne, vedholdenheden og de personlige ofre. To menneskehistorier fra denne uge har givet os værdifuldt stof til eftertanke.

Anina Kofod i Kræmmerhuset og Karsten Mortensen i Bager Mortensen er et par ildsjæle af den slags, der gør en forskel for hele Bornholm.

Hver sommer drager hundredetusindvis af mennesker hertil. De møder blomstrende haver og friskbagt brød, men de ser ikke det slid, der ligger bag.

I Aninas tilfælde begynder dagen tidligt om morgenen og slutter først langt ud på aftenen, når mørket er faldet på. Karsten bager om natten og gør klar igen om eftermiddage – en arbejdsdag på 16 timer er ikke unormalt.

Det er på én gang beundringsværdigt og en smule skræmmende at læse om. Det er jo fuldstændig vildt, hvad det nogle gange koster at holde en drøm i live.

Det kræver en særlig dedikation, hvis man vil lykkes. Og begge vores to hovedpersoner hér har altså valgt en livsstil, hvor der ikke er noget, der hedder "almindelig kontortid". De mørke morgener og lange aftener tages gerne i brug, og det er kun ganske få fridage, der bliver fundet tid til. Men de gør det, fordi de elsker det, de skaber, og fordi de tror på, at deres indsats gør en forskel.

På det helt personlige plan må man jo håbe, at deres store og vedholdende arbejde gør netop dét; en forskel. Og for Bornholm som helhed er der slet ingen tvivl om, at Anina og Karsten bidrager med et par rigtig fine og nærmest uundværlige brikker til det store, fælles puslespil.

Når nogen kæmper så hårdt for at skabe arbejdspladser, oplevelser og liv i lokalsamfundet, så fortjener de ud over en masse kunder også vores anerkendelse og respekt.

Det er fantastisk, at der er nogen, der tør – og vil.