Bornholm er tyvstartet på fremtidens folkeskole

Flere elementer i regeringens udspil om folkeskolens fremtid er allerede i brug på Bornholm.

Der var mange forskellige elementer i det udspil, regeringen i sidste uge lancerede om folkeskolens udvikling.

Et af elementer er en juniormesterlære, hvor elever i 8. og 9. klasse får mulighed for at komme ud på for eksempel en virksomhed en-to dage om ugen. Erhvervslivet har taget godt imod ideen. Det samme gør arbejdsmarkedschef i regionskommunen, Allan Westh, som genkender flere elementer fra Bornholm.

– Langt hen ad vejen har vi prøvet at lave noget, der ligner lidt, siger han til Tidende.

Allan Westh fortæller, at hvis skolerne indstiller en elev til det, så har Ungdommens Uddannelsesvejledning og den kommunale ungeindsats allerede mulighed for at lave praktikker op til to dage om ugen.

– Det minder rigtig meget om det, der ligger i den her juniormesterlære. Det har faktisk været anvendt på Bornholm. Det har været enormt forskelligt fra kommune til kommune, hvor meget det har været anvendt, siger han.

Alligevel mener han, at juniormesterlæren kan få en betydning, da det bliver tydeligere og dermed nemmere at fortælle, at ordningen eksisterer.

Vigtigt at lære dansk

Juniormesterlæren er et eksempel på, at regeringen ønsker at opprioritere den praktiske undervisning. Et andet eksempel er erhvervspraktik til alle.

– Det har vi sådan set på Bornholm, for vi har en aftale om, at alle i 8. klasse kommer ud i praktik. Godt nok er det frivilligt, men det bliver lanceret som, at alle skal, og det betyder, at stort set alle børn i 8. klasserne på Bornholm kommer ud i praktik, både på de private og de kommunale skoler. Så dér kommer der ikke til at ske så meget nyt, siger Allan Westh.

Generelt mener han, at tankerne i regeringens skoleudspil ligger fint i tråd med det, der foregår kommunalpolitisk her på øen, hvor man også har satset på en 8. erhvervsklasse og videreført den med en 9. erhvervsklasse.

Når alt det er sagt, pointerer kommunens arbejdsmarkedschef, at det stadig er vigtigt, at eleverne lærer dansk og matematik.

– Man kan ikke blive tømrer, smed eller elektriker, hvis man ikke kan læse eller regne ordentligt. Det må ikke blive en sovepude, siger Allan Westh.

Faktisk vurderer han, at det kan blive det modsatte, og at det kan give eleverne ny motivation til at lære.

– Når man får en tommestok i hånden, skal man kunne noget med at regne, og måske skal man lige skrive noget ned, man kan aflevere til mester. Det er den del, man skal gribe, siger Allan Westh.