Bofa løfter sløret i Rønne

NOTITS | 19. SEP 2022 • 12:30
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
19. SEP 2022 • 12:30

I den seneste tid har Bofa været rundt i flere byer for at fortælle om fremtidens affaldssortering. I denne uge kommer turen til Rønne, hvor Bofa-bussen holder ved Hovedvagten i Søndergade torsdag og ved Elværket i Lille Madsegade fredag.

I bussen kan man høre mere om fremtiden, uanset om man skal have flere skraldespande derhjemme, eller om man selv skal bære sit sorterede affald hen til en af de nye miljøøer, eller affaldsøer om man vil. Ved Bofa-bussen bliver der mulighed for at drøfte øernes mulige placering i Rønne.

Bofa har allerede meddelt, at hvis man bor i en brostensbelagt gade, så skal man benytte en ø. Det er der ifølge Bofa cirka 1.500 husstande i Rønne, der skal. De har modtaget en digital invitation til Bofa-bussen.