Arbejdsnedlæggelse på Ole Almeborg

Arbejdsnedlæggelse på Ole Almeborg
Medarbejderne hos Ole Almeborg A/S har nedlagt arbejdet, fortæller TV 2/Bornholm. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
TOPNYHED | 2. DEC 2024 • 10:45
Henrik Nielsen
Journalist
TOPNYHED
2. DEC 2024 • 10:45

Medarbejderne på Ole Almeborg A/S i Hasle har nedlagt arbejdet. Det skete her til morgen. Produktionen står stille, og de 22 medarbejdere er taget hjem.

Det fortæller TV 2/Bornholm.

Fabrikschef Dan Munch bekræfter oplysningerne overfor tv-stationen, men han vil ikke udtale sig på nuværende tidspunkt. Dog oplyser han, at der er dialog med fabrikkens tillidsrepræsentant.

TV 2/Bornholm citerer en anonym medarbejder for, at arbejdsnedlæggelsen blandt andet skyldes et ønske om at overgå til en femdages arbejdsuge i stedet for fire dage. Den oplysning bekræfter tillidsrepræsentant Linda Kruse overfor TV 2/Bornholm.

Ole Almeborg er halvt ejet af Jensen-Group, mens Logitrans A/S i Ribe ejer den anden halvdel.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT