– Og så denne her maskine, der laver en pose, der er forseglet i begge ender. Bare det at få tilsendt papir til den blev ramt af forsinkelse på grund af situationen i Ukraine, og da vi så endelig fik det, skulle det lige til Jylland og trykkes og så tilbage igen. Jeg tror, vi var forsinket med et halvt år, og så stod vi der i juni og pakkede ispinde i døgndrift, for nu havde vi endelig papiret, fortsætter Vibeke Bengtson.
– Det var i sidste øjeblik og alle medarbejdere, der kunne stå selv, måtte stå og pakke is, så de trængte lige pludselig også til sommerferie, fortæller Vibeke Bengtson.
Der er mange ting, man ikke kan planlægge sig ud af, men heldigvis har de beholdt skindet på næsen, og nu hvor der endelig er begyndt at komme ro på, har de tid til at tænke over, hvordan det hele egentlig er gået, og hvordan fremtiden skal se ud.