Med kun få år på bagen skal kurven helst være på klatretur i Tejn, men derfor er det stadig overvældende, at der igen i år er dukket mellem 25 og 30 procent flere gæster op ved årets påskemarked, end der gjorde året før.
Gæsterne er en herlig blanding af turister på påskebesøg og lokale, der gerne bakker op om både Smedjen og de omkring 25 stadeholdere, som sælger kunsthåndværk, delikatesser og alt derimellem. Det fortæller Tue Seifert Boeskov til Tidende lørdag formiddag, mens der arbejdes på at blive klar til årets tredje og sidste dag med påskemarked.
– Det går bare skidegodt, og vi kan mærke, at det bliver mere etableret, fortæller han.
Selvom der dukker flere og flere op hvert år, så er der hverken køer eller kalve på isen, for holdet bag Smedjen er klar til mange mennesker, og dukker der tilsvarende flere op næste år bliver det heller ikke noget problem, forsikrer han.