Aftenskole indvier hus i kolonihave

Aftenskole indvier hus i kolonihave
Næstformand Else Merete Knoop fra LOF Bornholm
 er klar til at byde kursister velkommen i aftenskolens nye facilitet i Rønne. Arkivfoto: Jesper Gynther
NOTITS | ERHVERV | Onsdag 9. august 2023 • 14:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | ERHVERV | Onsdag 9. august 2023 • 14:00

LOF Bornholm klipper snoren til sit kolonihavehus.

Corona tvang mange til at tænke nyt. Det gjaldt også aftenskolen LOF, som lavede kurser udendørs. Gående tyskundervisning og andre initiativer fungerede så godt, at nogle kurser i den kommende sæson vil foregå i LOF Bornholms nyerhvervede hus i Kolonihaveforeningen Friheden. Det kan man høre mere om, hvis man møder op til indvielsen af hus nr. 17 lørdag den 19. august.

Ifølge skoleleder Heidi Marker er fordelen ved kolonihavehuset blandt andet, at LOF kan etablere udekøkkener og dermed lave madlavningskurser. Samtidig er det hendes håb, at huset kan være med til at forlænge aftenskolens sæson. Endelig kan aftenskolen bruge huset i dagtimerne, hvilket ikke er en mulighed med de skolelokaler, undervisningen ellers foregår i.

Indvielsen af huset begynder klokken 14. Snoren klippes af Birte Jørgensen, som har været underviser hos LOF Bornholm i 40 år. I forbindelse med indvielsen vil aftenskolen fortælle om sit kursusudbud i sæsonen 2023-24.

FÅ ABONNEMENT