En 35-årig mand er nu tiltalt for manddrab efter et knivstikkeri på Fabriksvej i Rønne sidste år.
Knivoverfaldet fandt sted 20. september 2021, hvor den tiltalte ifølge anklageskriftet stak en 46-årig mand flere gange i halsen samt flere gange i torso, hvilket medførte, at den 46-årige døde 25. september 2021. Det skriver Bornholms Politi i en pressemeddelelse.
Foruden knivoverfaldet er den 35-årige mand tiltalt for overtrædelse af knivloven, da han forskellige steder i det offentlig rum har været i besiddelse af den tveæggede kniv, som han benyttede under overfaldet på den 46-årige mand.