Den eftersøgte efter knivoverfald anholdt

Den eftersøgte efter knivoverfald anholdt
Arkivfoto: Berit Hvassum
POLITI  | BORNHOLM | Onsdag 22. september 2021 • 19:40

Onsdag aften klokken 18.26 blev den 35-årige Brian Rønn Nielsen anholdt i Østerlars, sigtet for drabsforsøg på en 46-årig mand, oplyser Bornholms Politi

Mandag den 20. september klokken 17.13 blev en 46-årig mand overfaldet med en kniv på Fabriksvej i Rønne, hvor Brian Rønn Nielsen sås cykle fra stedet, men onsdag aften kunne Bornholms Politi på baggrund af efterforskningen altså anholde ham i Østerlars.

Ifølge oplysninger til Bornholms Tidende skal den sigtede fremstilles i grundlovsforhør torsdag formiddag, men politiet har for nuværende ikke yderligere oplysninger i sagen, oplyser vagthavende. 

FÅ ABONNEMENT