23 millioner overnatninger i feriehuse

NOTITS | ERHVERV | Søndag 9. juni 2024 • 15:30
NOTITS | ERHVERV | Søndag 9. juni 2024 • 15:30

Den 6. juni blev de korrigerede tal fra Danmarks Statistik offentliggjort, og her bekræftes det, at der i 2023 blev foretaget knap 23 millioner overnatninger i danske feriehuse.

Det er både markant flere overnatninger end for bare få år siden, og så viser tallene også en god fremgang i antallet af overnatninger udenfor sommerperioden.

"Helt konkret er der i perioden udenfor månederne januar til april samt september til december en fremgang fra 2017 til 2023 på samlet på knap to millioner overnatninger", skriver Feriehusudlejernes Brancheforening i en pressemeddelelse.

Her er man nemlig begejstret over tallene.

– Feriehusene viser sig igen som en ganske betydelig del af dansk turisme med stor betydning for landdistrikterne, siger direktør Pernille Kofod Lydolph.

– Den gode udvikling giver penge i lommen til husejeren, men er også en vigtig omsætningskilde for samfundet, særlig i de områder hvor der er lidt længere mellem husene.

Mens 2024 overordnet peger i en god retning, så gør brancheforeningen opmærksom på, at konkurrencen med resten af verden og ikke mindst stigende arbejdsløshed i Tyskland og inflation kan udfordre den gode udvikling.

På landsplan udlejes mere end 43.000 huse - heraf omkring 1.500 huse på Bornholm.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT