10 år i byen: 'Jeg havde nok ikke ventet, det skulle holde så længe'

Da Karina Westergaard åbnede gav hun butikken tre måneder. Hvis det ikke løb rundt, måtte hun lukke ned. Derfor er det stort, at hun snart kan fejre 10 års jubilæum med Byens Briller i Aakirkeby.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men alle de faste kunder ved udmærket godt, at der ligger en brillebutik overfor købmanden i Aakirkeby.

Her sænker roen sig, så snart døren er gået i, for tre trin under gadeplan huserer Karina Westergaard, og hun er på fornavn med kunderne, som både køber og får tilrettet briller, kontaktlinser og lignende, ligesom de drikker kaffe, spiser hvide bolcher med sødt chokoladefyld i midten og får en sludder for en sladder.

– Der er mange, der kommer forbi bare for at få et Marianne-bolche, og hvis de ikke er her, så spørger folk efter dem, smiler butiksindehaveren.

Og det er altså ikke kun de voksne, der har tillagt sig søde vaner, for det hænder også af og til, at skolebørnene kigger ind, mens de venter på bussen for lige at få rettet brillerne.

 – Jeg ved ikke altid, om det er fordi, de skal have rettet brillen, eller om det er fordi, de skal i sliklageret. Men de kommer, og de får rettet brillen lidt og så får de slik, ler hun.

– Det er noget, jeg synes, er rigtig hyggeligt, og det er jo dejligt, at de tør komme herned uden deres forældre, fortæller hun med et smil.

Loyale kunder

Da Karina Westergaard for snart 10 år siden sagde sit job op hos en optikerkæde, for at starte sin egen butik havde hun forventet, at det primært ville være ældre mennesker, der var hendes målgruppe.

– Jeg havde tre måneder til at få butikken op at køre, for jeg havde allerede haft en anden butik i København nogle år før, men det gik ikke som det skulle, og jeg tabte en masse penge, forklarer hun.

Derfor arbejdede hun en vis legemsdel ud af bukserne for at vise kunderne, at hun kunne tilbyde lige præcis den service de havde brug for i en 100 procent lokal butik.
Og kunderne dukkede op, og de kom igen og igen. Derfor kan hun den 2. januar fejre 10 år med butikken i Aakirkeby, og der er løbet meget vand gennem åen siden da.

– Jeg tænkte først, at det var det ældre publikum, jeg ville have fat i. Men sådan blev det slet ikke, for jeg har alt fra vugge til grav. Så det har jeg også revurderet, smiler hun over kaffekoppen ved bordet i den hyggelige brillebutik.

Her hænger gammeldags nisser af strøgne hamaperler, der er levende lys i adventskransen, og der er selvfølgelig bolcher i skålen.

– Jeg kunne aldrig have gjort det uden mine søde og loyale kunder. De kommer igen og igen, og hvis de ikke havde gjort det, så havde jeg jo ikke holdt længere end de tre måneder, siger hun.

Rig i hjertet

Karina Westergaard er klar over, at hun ikke nødvendigvis bliver rig af at være optiker, særligt fordi hun ikke har nogen som helst købmand gemt i sig.

– Men jeg bliver måske rig i hjertet, for jeg samler mere på smil, glade kunder og gode relationer. Jeg synes jo, at jeg driver meget mere end en brilleforretning, ler hun.

Hun har nemlig mange stamkunder, og de kigger ikke kun forbi, når de skal have nye briller. Ligesom børnene der venter på bussen, så har de voksne nemlig også fundet ud af, at der altid er god stemning i butikken.

– Der er en ældre herre, der kommer ind hver morgen, når han lufter hunden. Så får den en godbid, og så fortsætter de.

Hun byder gerne på en kop kaffe på de stille dage, og selvom hun i de seneste år har fået online booking, så sørger hun for at have luft i kalenderen, så hun altid har tid til at snakke.

– Her er det mig, der sætter dagsorden og mig, der bestemmer, hvor lang tid jeg vil bruge på noget, så der behøver ikke kun være 20 minutter til en synsprøve, forklarer hun.

Hendes prioritering giver pote, for hun oplever, at kunderne er loyale, og at de kommer tilbage igen og igen med det interval, der nu er imellem brilleindkøb.

– Jeg kan mærke, at jeg er glad for at gå på arbejde hver dag, og så længe jeg har tag over hovedet og huslejen betalt, så er jeg faktisk meget tilfreds, understreger hun.

Hun har ingen ambitioner om at blive større, åbne flere filialer eller andre ting i den retning.

– Det skal forblive, så jeg selv kan styre det. Jeg er regnskabsmand, jeg er rengøringskone; jeg har alle kasketterne her.

Er blevet mormor

Der er dog ingen tvivl om, at der er sket store ændringer siden hun for 10 år siden startede butikken op. Hun hviler mere i det i dag, og så er hun blevet bedre til at sige til og fra – og til at værne om de ting, der betyder noget.

– Ja, for pokker, der er sket forandringer. Jeg er blevet mormor til snart fire børnebørn, og det prioriterer jeg. Jeg lukker tidligt om mandagen, for at være sammen med dem, og det vægter jeg meget højt, for jeg får aldrig den tid tilbage.

Når regnskaberne driller, eller nye systemer skal arbejdes på plads har hun ganske kort overvejet, om hun bare skulle lukke butikken og få et job i en af de store, hvor hun kunne få det dobbelte i løn af hvad hun tjener på at være selvstændig. 

– Men når jeg mærker efter, så er det ikke det værd. Jeg vil meget hellere det her, understreger hun.

Biksen har løbet stabilt rundt uden de store udsving, og tiden går stille og roligt. Skal hun selv sætte ord på, hvad der er sket siden opstarten, så er det, at hun er blevet et årti dygtigere.

Trods en flytning for fire år siden er butikken stadig centralt placeret, men den gemmer sig alligevel lidt. Det giver et roligt rum, hvor kunderne kan slappe af, mener hun.

Drømmen er derfor ganske enkelt at blive boende der og fortsætte den fredsommelige hverdag med god service og gæstfrihed de næste 10 og 20 år.

Hun kan stadig overraskes over, at hun virkelig er kommet hertil, når hun tænker tilbage på opstarten, som skete lidt i trods.

– Jeg havde nok ikke ventet, at det skulle holde så længe. Men jeg elsker mit arbejde, og gennem de seneste 10 år har jeg også lært at holde fri. Det nytter ikke noget at brænde ud – der skal være balance.