Jeg elsker mit parti, der har jeg hjemme,
Der er lidt rod, og det’ jo sådan det går.
Men pludselig hører jeg en indre stemme,
Som hvisker noget jeg ikke helt forstår:
At det måske er tid?
At prøve noget andet?
En følelse der virkelig er blandet!
Er det okay?
Går det mon virkelig an?
Nu har jeg mærket efter i en uge,
Jeg føler, at det er den rette vej,
At det er en kamel man lige skal sluge,
Forstår jeg - og det anerkender jeg.
Men lad mig sige klart:
Det brænder i mit indre,
Min virketrang er ikke blevet mindre!
Den elsker jeg -
Den er min mølles vand!
Jeg ved godt, at jeg ik’ fik mange stemmer,
Og virker det som om jeg er til salg,
Så tænker jeg: det er noget vi lige glemmer,
Og husker det, der’ vigtigt ved et valg:
Jeg er jo stadig mig!
Jeg er sgu helt den samme!
Jeg er bare puttet i en anden ramme…
Dén elsker jeg! -
Dét tror jeg os’ du kan…?