Vi har brug for en bus på færgen
Indimellem skal man tænke det hele igennem, før man kommer med vidtrækkende forslag.
Kære Henrik Olsen, når man nu lige med et penneslag mener, at man skal smide af Kombadobussen af færgen, så er det selvfølgelig en holdning, man kan have, og der er respekt for det. Men indimellem skal man også tænke det hele igennem, før man kommer med så vidtrækkende forslag.
Faktisk startede denne ordning med Rute 700, som blev oprettet efter min idé, da jeg sad som innovationsmedarbejder på Bornholms Hospital. Da vi kunne se, at mange patientrejsende havde svært ved at kapere at skulle hentes af Falck og flyves til København, viste det sig at være meget opslidende. Ruten startede som en offentlig rute, da vi fra hospitalet fik en busvognmand til at starte den som en offentlig rute, hvor der i dag viser sig at være i gennemsnit 20 patienter med til eller fra hospitaler i Region H.
Det gjorde med et slag, at man som patient kunne komme fra fire byer direkte til fem hospitaler i København, hvor man blev sat af foran hoveddøren og blev hentet senere på dagen. Det skaber tryghed og gør rejsen overskuelig. Man bliver sat af tæt på elevatoren på færgen, så det ikke er for anstrengende at komme ombord eller fra borde, og man kan komme med ro på til undersøgelse eller behandling. Vi startede faktisk med et forsøg med Bornholmerbussen, som kørte direkte til Rigshospitalet, men mange skulle til andre hospitaler, og det kunne de ikke klare. Derfor blev det til Rute 700, nu Kombado Expressen.
Da vi fik lavet det som en offentlig rute, gjorde det, at alle kunne komme med bussen, og vi fik dermed lavet et trafikspring, der fik priserne til at falde kraftigt. Dengang kostede en billet til Bornholmerbussen 220 kroner. Så vi har også fået billigere priser, heldigvis. Det udvikler vores samfund og gør det muligt at pendle til og fra København til arbejde, m.v.
Lige nu er der kun et selskab, der kører, men mon ikke der en dag er nogle, der samler handsken op?
Så bare husk, der er en mening med det hele.
Totalrenovering på plads
NYT JOB
MEST LÆSTE
Lad læretid tælle som fuldtidsarbejde

Te betronijns
Når man får noget ‘te betronijn(s)’, så får man det på kredit. I Bornholmsk Ordbog illustreres udtrykket blandt andet med følgende citat: ‘Hajn ræstar ju ejnhillu alt, så vi torr væl foie lâ’jn få mera te betronijngs’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration