Vi fyrer kun af til nytår

Ét døgn med brag og farver er rigeligt. At fyrværkerireglerne er blevet, som de er, handler om naturligt hensyn og omtanke.

Nytårsnatten er noget særligt. Et øjeblik, hvor vi kollektivt markerer overgangen fra det gamle til det nye. Hvor champagnepropperne springer, og farverne på himlen kortvarigt overdøver vintermørket.

Det er smukt, og det hører sig til netop dér – som et punktum og et udråbstegn på samme tid.

Netop derfor er det fornuftigt, at vi i Danmark har kortet perioden, hvor der må fyres krudt af, ned til nytårsdøgnet – fra 31. december til 1. januar. Det afgrænser støjen og gør festen fælles og overskuelig. Og det tager hensyn til alle dem, for hvem høje brag ikke er en fest, men en frygt.

Lad os være ærlige: Fyrværkeri er ikke uskyldigt. Hverken for klimaet, for mennesker eller for dyr. For mange er det forbundet med skræk og utryghed, når stilheden pludselig bliver brudt af brag og bulder.

Derfor skal reglerne ses som et udtryk for omtanke og ansvar. For en erkendelse af, at frihed også handler om at tage hensyn.

Det gør det desto mere nedslående, når reglerne ikke bliver overholdt. Landet rundt melder politiet om brud på fyrværkeriloven, og også her kan man med jævne mellemrum høre brag i det fjerne. Fordi nogen ikke kan – eller vil – vente.

Små private krudtshows i villakvarterer og på parkeringspladser undskyldes ofte med, at "det går jo nok". Men det gør det ikke. Når man fyrer af uden for det tilladte tidsrum, tager man sig en frihed på andres bekostning. Man vælger sin egen fornøjelse frem for hensynet til fællesskabet. Og det er netop den form for egoisme, reglerne er sat i verden for at dæmme op for.

Verden støjer rigeligt i forvejen. Vi behøver ikke en forlænget fyrværkerisæson med yderligere bulder og brag. Ét døgn er rigeligt til at fejre det nye år.

Hold fast i det enkle princip: Fyrværkeri er til nytår – og kun til nytår. Resten af tiden viser vi hensyn. Til mennesker, til dyr og til naturen.

Man vælger sin egen fornøjelse frem for hensynet til fællesskabet. Og det er netop den form for egoisme, reglerne er sat i verden for at dæmme op for