Vi er midt i en ny pandemi – uden vaccine

Der er gang i en digital pandemi, skriver kommunens digitale dannelseskonsulent.

Nu er danske skoleelever og lærere igen fanget i pressens lyskegle. En ny pisa-undersøgelse viser, at vores elever klarer sig dårligt, dog vist nok lidt bedre end vores nordiske brødre og søstre. Siden forrige pisa-undersøgelse for fire år siden har der været en verdensomspændende pandemivisit. Den holdt børn og unge hjemme fra skolen i månedsvis. Jeg tror, at det er en helt anden pandemi, der har ramt os. Stikket dybere end corona. Og jeg ved, at jeg ikke er alene med den antagelse.

Jeg håber ikke, at følgende kommer som en overraskelse for nogen? Det skriver jeg, fordi vi skriver 2023. Vi er midt i en digital pandemi. Uden vaccine. Det har vi været i mere end 15 år i en totalt ureguleret algoritmedrevet online verden. De, der skulle værne om din, min og vores børns sikkerhed, værner i stedet om hvordan de kan udvide og udvikle koncept ”opmærksomhedsindustri”. Tid er cookies i den verden. Og cookies er penge.

Det må være logik for både bæltedyr og burhøns, at der ses en sammenhæng mellem nedsat koncentrationsevne og hukommelse hos børn. Børn forsøger at multitaske mellem mobiltelefonens pirrende, insisterende notifikationer og så lektierne. Valget falder ofte på notifikationen. Det er ikke julemagi. Det er notifikationens dna. Mange børn håndterer over 200 notifikationer dagligt. Som de fleste af os er de konstant delvist (u)opmærksomme. Telefonen er på mere end én måde i lommen på dine børn.

Den udfordrede evne til at koncentrere sig følger børnene op i ungdomsårene, hvor uddannelse, kærester, og venskaber fylder. Unge mennesker fortæller, at de selv, mens de er nyforelskede, ikke kan være i en relation uden at tjekke mobiltelefonen. Ikke fordi den er vigtigere end kæresten. Det er designet.

Så dårlige resultater i den seneste pisa-undersøgelse handler i den grad om skærmene. Men intet er hverken sort eller hvidt. Der er bunker af grå nuancer. Det er ikke udelukkende tiden, vores børn bruger på skærmen, der er udfordringen. Vi skal et stik dybere ind. Undersøgelser peger på, at børn mellem 9 og 14 år er aktivt online i cirka tre timer dagligt. Forestil dig, at bare seks af de ugentlige 21-25 timers skærm blev erstattet af enten læsning, svømning, øve sig på et musikinstrument, eller bare være tilstede i livet.

Notifikationer kalder på opmærksomhed. Også mens der gennemgås brøkregning eller tysk grammatik. Lyden eller den lille lydløse vibration får din hjerne ud af den tankerække, matematik kræver, eller tysk grammatik har brug for. Selv når du ikke tager telefonen op af lommen og tjekker. Hjernens ransaningsarbejde aktiveres øjeblikkeligt. Ifølge den amerikanske forsker Gloria Marks tager det hjernen 20 minutter at komme tilbage på sporet. I den tid har det gennemsnitlige barn fået mindst to nye notifikationer.

Evnen til at koncentrere sig om et givent emne er udfordret af hurtige sociale medier. YouTube og TikTok sætter mange børn på fast forward. Ellers bliver det kedeligt.

Men skærme kan ikke swipes væk. At forstå hvad det er vores børns skrøbelige hjerner er så besat af, kræver digital dannelse. Vi ved det jo godt! Glædelig jul.