I skylder os en forklaring på jeres handlinger.
Forklaringen er jo nok i virkeligheden, at den eneste grund til de massive investeringer i el-nettet, betalt af os bornholmere, har til formål at øge værdien af jeres elnet. Værdien stiger dag for dag, så I om nogle få år står med et fint guldæg, der kan sælges videre med en kæmpe fortjeneste, betalt af os bornholmere via skyhøje tariffer.
Når man læser vedtægterne for Trefor øst står der lige ud i formålsparagraffen, at formålet med Trefor øst, der jo kun omfatter Bornholm, er at skabe værdi i trekantsområdet i Jylland. Altså, vi bornholmere skaber værdi til jer jyder, der ejer Ewii og Trefor øst. På godt dansk hedder det, at vi bornholmere agerer nyttige idioter for jer. Og vi kan desværre ikke gøre noget ved det. Come on, Trefor øst. Hvorfor gør I det?
Og hvorfor finder det officielle Bornholm sig i det?
Og så lige en ting mere: Jeres nye kæmpe batteri i Hasle fremgår ikke af investeringsplanen. Skal I nu til også at være konkurrent til Beof og levere strøm i stedet for bare at transportere den til skyhøje tariffer? Og hvad koster sådan et batteri, og betaler vi bornholmere via tarifferne for jeres dyre forsøg med strøm via et kæmpebatteri?