Tilliden er svær

Det er svært at have tillid til politikere, som accepterer, at Østersøen dør.

Statsrevisorerne retter nu kraftig kritik mod Fødevareministeriet og Miljøministeriet på grund af ”mangelfuld” og ”utilstrækkelig” kontrol med landbrugets kvælstofudledninger, som viser sig at være større, end man hidtil har lagt til grund.

Det er selvfølgelig dårligt nyt, at der udledes mere kvælstof, end man har troet, for så er vi endnu længere fra at leve op til EUs vandrammedirektiv og andre internationale mål om at beskytte og genoprette vores natur.

Men det er heller ikke godt for vores samfund, fordi det svækker tilliden til politikerne og til regeringen specielt.

Dårlig kontrol

I 2021 vedtog Folketinget en landbrugsaftale, som blandt andet skulle understøtte den grønne omstilling og reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet med over 20 procent inden 2027.

Målet skulle hovedsageligt opnås ved at så efterafgrøder og udtage lavbundsjord, der til sammen skulle reducere kvælstofudledningen med 1500 tons årligt.

Per december 2023 er der kun gennemført projekter, der har reduceret udledningen med 240 tons årligt, og på over halvdelen af de kontrollerede landbrug er der ikke blevet sået efterafgrøder i det aftalte omfang. Landbrugsstyrelsen har fundet overforbrug på 3,7 procent af de kontrollerede virksomheder, men uden at foretage fysiske kontroller, og revisorerne anser, at der er stor risiko for, at indsatsen er overvurderet, da også uafsluttede og ikke-gennemførte projekter indgår i opgørelsen.

Næringsstoffer på afveje

Kunstgødning og gylle påvirker vækstforholdene for de vilde planter og fører til, at vi får en fattig natur med få og almindelige arter.

Insekter og andet småkravl er ofte meget specialiserede og afhængige af specifikke planter, så også de forsvinder, når deres værtsplanter er væk, og det samme gælder fugle og større dyr længere oppe i næringskæderne.

Næringsstoffer fra landbruget er derfor en af de vigtigste årsager til, at et stort antal arter og økosystemer har fået det ringere eller er helt forsvundet, og at vi befinder os i en biodiversitets- og naturkrise.

Ødelægger livet i havet

Næringsstoffer er uden tvivl den primære årsag til, at Østersøen og andre danske farvande er stærkt ramt af iltsvind. Når det regner, så siver de overskydende næringsstoffer ud i søer og vandløb og bliver derfra ført ud i havet, hvor de forårsager algeopblomstring, iltsvind og plante- og fiskedød

Ifølge en ny rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi er Danmark ramt af det største iltsvind siden katastrofeåret 2002, og situationen er markant forværret fra i fjor.

Advarsler

Nyhederne om døde havområder kommer ikke som en overraskelse.

Forskere har i årevis prøvet at advare om konsekvenserne af at slippe så store mængder af især kvælstof ud i naturen, men det har været som at tale til døve ører.

I 2016 vedtog Folketinget under regeringen Løkke Rasmussen II tilmed en ”landbrugspakke”, som tillod landmændene at øge gødningsmængden - trods stærke advarsler fra forskere, deriblandt professor Stiig Markager ved Aarhus Universitet, som optræder i TV2 Bornholms meget seværdige udsendelse ”Klimakoks – Østersøen, det døde hav”.

Landbrugsmagt

Når Markager, som er en førende ekspert i vandmiljø, har gjort opmærksom på de negative sider ved tab af næringsstoffer fra dyrket mark, så har landbruget svaret med misinformationskampagner og forsøg på latterliggørelse.

Organissationen Bæredygtigt Landbrug trak ham tilmed i retten for ærekrænkelser, fordi han udtalte sig offentligt om stigende kvælstofudledninger til havet, men vandt ikke frem.

Vi har altså i årevis vidst det, som nu er åbenbart - nemlig at den store kvælstofforurening til slut ville lægge havområder og fjorde døde.

Men vekslende regeringer har ladt sig styre af stærke landbrugsnetværker, som har prioriteret størst mulig profit på bekostning af vores fælles natur.

Den vigtige tillid

Danmark har længe været verdensmester i tillid, både når det gælder tillid til mennesker, som vi ikke kender, og til offentlige institutioner.

Her til lands er et ord et ord, og vi forventer, at politikere og offentligt ansatte er saglige og upartiske og behandler alle ens uafhængig af status og netværk.

Tilliden bidrager til sammenhængskraft, sparer os for store udgifter til kontrol og regelefterlevelse og gør, at vi er så heldige at leve i et forholdsvis trygt og fredelig samfund.

Utroværdige politikere

De senere år har tilliden til både regeringen og politikere generelt været faldende, og i kommunikationsbureauet CPHs årlige troværdighedsanalyse havner politikerne på næstsidste plads af 27 faggrupper – efter ejendomsmæglere, journalister og bilforhandlere.

Der kan selvfølgelig være forskellige årsager til, at vi ikke stoler på politikerne, men én grund kan være, at vi forventer, at de vil bidrage til at løse samfundets store udfordringer, deriblandt natur- og klimakriserne.

Når vi så registrerer, at de prioriterer at støtte et ikke-bæredygtigt erhverv, og at de ansvarlige ministerier ser gennem fingrene med praksisser, som har katastrofale følger for vores natur, så er det meget svært at have tillid til dem.

Forhandlinger

For tiden pågår forhandlinger mellem regeringen og Folketingets partier om den grønne trepartsaftale og genbehandling af landbrugsaftalen fra 2021, og de skal blandt andet finde ud af hvor meget kvælstof, at landbruget må udlede.

Politikerne skal vælge mellem tre scenarier, hvoraf det første anbefales af forskere og vil sikre, at Danmark lever op til EU's vandrammedirektiv (dog alt for sent til at overholde den nu i flere omgange forlængede frist), mens de to andre angiveligt bygger på forkerte data og ikke vil være tilstrækkelige til at sikre et godt vandmiljø.

Landbrug og Fødevarer går ind for model nr. 3. – den som indebærer den mindste årlige kvælstofreduktion, og det virker desværre som, at det er denne, at regeringspartierne vil stemme for.

I så fald vil der nok være gode chancer for, at faggruppen politikere på CPHs tillidsbarometer vil bytte plads med influencere, som pt. indtager sidstepladsen.

De senere år har tilliden til både regeringen og politikere generelt været faldende, og i kommunikationsbureauet CPHs årlige troværdighedsanalyse havner politikerne på næstsidste plads af 27 faggrupper – efter ejendomsmæglere, journalister og bilforhandlere.

Mona Klippenberg

Mona Klippenberg er en af Tidendes faste kommentatorer

Hun er uddannet historiker, men med stor indsigt i og viden om uddannelse, natur, biodiversitet og miljø samt uddannelse