Tidende er blevet uvedkommende for mig

Oplevelsen af ændringer i avisens dækning har fået tidligere journalist på Bornholms Tidende Helene Høm til at overveje, om hun skal fortsætte som abonnent.

Jeg vil virkelig gerne støtte, at Bornholm har en lokal avis. Det er vigtigt. Og jeg elsker den knitrende lyd, når Tidende dumper ned i postkassen. I næsten 10 år har jeg abonneret på papiravisen, men nu må abonnementet ryge. Tidende er blevet for uvedkommende for mig. Valget af stof og skrivestilen, der hænger meget sammen med avisens nye fokus på netnyheder og klik, mister læsere som mig i svinget.

"Klikker" har jeg ikke været, siden jeg på Journalisthøjskolen og forstod, at en netartikel normalt er cirka 1.500-2.000 tegn, modsat trykte artikler, der ofte er cirka 4.500-7.000 tegn.

Det siger sig selv, at mængden af informationer bliver begrænset. Perspektivering og baggrund forsvinder, og væsentlighed, identitet og refleksion får svært plads.

Tidende kunne i dag hedde "Turist-, Erhvervs- og Ejendomsnyt". I ugens løb kan jeg stort set ikke få informationer i min lokalavis, jeg ikke selv kan finde på nettet.

Måske er det også der, for eksempel på Facebook, at journalisterne finder historierne, frem for ude i marken?

Men en betragtelig del af livet på Bornholm bliver ikke lagt ud på nettet. En tur i marken er derfor nødvendig. Det er hverken nemt eller hurtigt, men kan være umagen værd, hvis man gerne vil lave en avis, der overlever, fordi de lokale kan identificere sig med den.

En fast dobbeltside med kopierede Ritzau-nyheder har jeg læst dagen før som rigtige artikler i landets dagblade, og sammen med bundlinjer og ejendomshandler er det spild af spalteplads og abonnementskroner.

At give lederplads til kommunalbestyrelsen ligner egentlig en god ide, og det er interessant at læse deres ideer og tanker. Men Tidende bliver et læser- og annoncebetalt talerør for politikerne: Det stik modsatte af journalistikken som "demokratiets vagthund". Med andre ord; mikronfonholderi. Måske kan man spare lønninger, men det ligner at skyde sig selv i foden.

Mikrofonholderi var det allerede i 2021, da man i Gudhjem klagede over larm fra Martin og Jannie Buch Thorborgs garageværtshus, og Tidende derpå spurgte Thorborg selv, om han var generet af larm i Gudhjem? Var det mig, var jeg vist dumpet på Journalisthøjskolen.

At sagen får lederplads under overskriften "Gudhjems tab af Thorborg", vidner i øvrigt om, at Tidendes nye linje svarer til en nyankommen turists.

Lokalstof, kulturliv og Bornholms utrættelige foreningsliv dækkes mest af copy-pastede pressemeddelelser, imens det antages, at Bornholm ikke er noget uden turisterne.

At en blogger fra Gudhjem nyligt får en dobbeltside med en sludder for en sladder og ordbrug á la "blodig strid" og "i orkanens øje", ligner et journalistisk forsøg på at piske en historie op til noget, den ikke er.

Avisens dækning af sagen bliver dråben, der får bægeret til at flyde over for mig. Jeg vil ikke være "medlem" af Tidendes "klub".

Pilen peger ikke, som man skulle formode, mod chefredaktør Kristoffer Gravgaard. Han gør det, han er hyret til. Den peger mod Tidendes bestyrelse, hvor manglende redaktionelt kendskab har ført til en linje, der kan vise sig at blive fatal for Bornholms mere end 150 år gamle avis: Hurtige, billigt lavede historier og klik på nettet til fordel for lokalstof, identifikation, kultur og refleksion.

Måske ender jeg med at beholde min lørdagsavis.

Jeg vil faktisk stadig gerne læse mindeord om Søren Wolff, interview med Plade Bent og om nye ejere af Jantztens Hotel. Jeg vil gerne vide, hvad der sker med energiø og Hallegård Slagteri og alt det, som er skrevet af engagerede journalister, der kender øen godt og (måske) går imod den anlagte turist- og pengevinkel. Jeg vil gerne læse om Bornholm set fra indersiden, ikke ydersiden.

Men en betragtelig del af livet på Bornholm bliver ikke lagt ud på nettet. En tur i marken er derfor nødvendig. Det er hverken nemt eller hurtigt, men kan være umagen værd, hvis man gerne vil lave en avis, der overlever, fordi de lokale kan identificere sig med den.

Svar fra chefredaktør Kristoffer Gravgaard

Kære Helene Høm,

Tak for din åbne kritik af vores fælles Tidende. Vi er kede af at miste dig og samtidig meget stolte af, at du netop er blevet glad for den journalistik, som vi prioriterer de fleste af vores kræfter mod. Det er netop lørdagsavisen, der er vores journalistiske flagskib, hvor vi publicerer alle de gode bornholmske historier set fra indersiden.

En avis er mange ting for mange. Når vi vælger at bringe dugfriske nyheder fra Ritzau om indland og udland hver dag, er det fordi, mange abonnenter har efterspurgt et sådan dagligt overblik. Det koster os færre kræfter at redigere Ritzau-stof end at skrive indholdet selv. Men de sparede kræfter bruger vi på mere af det, du netop gerne vil have.

Der er ingen tvivl om, at jeg er en nyankommen til Bornholm. Jeg flyttede først til øen 1. september. Men målet er ikke at gøre Tidende til turistavis med pressemeddelelser. Vi ønsker at hylde den debat, som du med dit indlæg her er en stærk del af. Vi vil fortælle stærke historier om Bornholms lokal-, erhvervs- og kulturliv. De stærke historier kan og skal ikke begrænse sig til 1.500 tegn. Men der er mange mellemhistorier, der godt kan.

Vi skelner stort set ikke mellem historier til net, e-avis eller papir. Vores mål er at bruge flest mulige kræfter på at fortælle den gode historie og få alle de relevante kilder i sagerne hørt snarere end om historien passer til net eller papir. Abonnenterne er vigtige begge steder og skal have gode historier. Derfor hører vi også både bevillingsnævnet og Martin Buch Thorborg, når hans bar bliver kritiseret eller ikke får bevilling.

Vi er stolte af at bruge mikrofoner og rette dem mod de rigtige. Selvfølgelig skal vi ikke ukritisk være talerør for alle politikere til hver en tid. Men sommeren tegner foreløbig til, at næsten hele kommunalbestyrelsen har valgt at tage lederopgaven på sig og fortælle læserne om en holdning. Set her fra Nørregade er det at få hele kommunalbestyrelsen i tale henover sommeren et demokratisk værk.

Vi jagter slet ikke klik, men læsetid blandt vores abonnenter. Vi kan se, at seriøst lokalt erhvervsstof, navnestof og fortællinger om alle Bornholms ildsjæle og deres projekter er noget af det, som abonnenterne vil bruge mest tid på. Vi spilder ikke kræfterne på at kopiere pressemeddelelser, men vi læser dem kritisk, udvælger nogle af dem og skriver nyheder på baggrund af dem. Hvis det er én-kildehistorier, bringer vi dem oftest som notitser for netop at forventningsafstemme, at det ikke er her, vi har brændt kræfterne af.

Jeg er ked af, at du peger fingre af vores bestyrelse. De har det seneste år søsat en strategi, der allerede har rettet et katastrofalt underskud, der var ved at koste Tidende livet, til sorte tal. Den nye strategi har startet oprydningen af vores mange ikke rentable forretninger, flyttet trykkeri fra Sjælland til Fyn, så avisen er blevet mere aktuel med sen deadline og smukkere tryk, øget antallet af abonnenter til over 6.000, hævet læsetiden og antallet af digitale besøg, gjort avisen til en morgenformiddagsavis ved at omlægge distributionen, relanceret netavisen, søsat et nyhedsbrev til over 5.000 daglige læsere og fokuseret annoncesalget på Bornholm.

Vi kæmper videre for sammenholdet på Bornholm og håber, at vi ved at gøre det godt nok kan beholde dig som abonnent på lørdagsavisen.

Kristoffer Gravgaard

chefredaktør, Tidende