Tak til Folkemødet for at udbrede kendskabet til ”Solsikkesnoren”

I Politikens store Folkemøde-avistillæg var der på en hel side en beskrivelse af ”Solsikkesnoren” - den grønne ”key-hanger” med solsikker. Solsikkesnoren er en måde for os med usynlige handicaps at signalere, at vi kan have brug for hensyn, måske især tålmodighed. Der er vist pt. udleveret omkring 100.000 af dem på blandt andet apoteker.

Det var meget prisværdigt af Folkemødet, og som legitim bruger blev jeg rørt. Siden i avisen var meget informativ og konkret i forhold til Folkemødet, det vil sige hvad kunne kunne officials, deltagere og gæster gøre? Når jeg skriver legitim, så er det fordi, at jeg faktisk ikke rigtigt har brugt snoren i hverdagen. Det har ikke været nødvendigt til et besøg i Brugsen eller en tur med færgen uden for sæson.

Men omvendt tænkte jeg, at kendskabet til solsikkesnoren skal udbredes. Hvis ikke vi er nogle, som bruger snoren i det offentlige rum, så bliver dens gode intentioner jo liggende nede i skuffen. Med mine forskellige psykiske diagnoser drog jeg afsted med snoren på og mit (førtids)pensionsbevis vedhængt – man behøver slet ikke vedhænge noget – ej heller forklare eller dokumentere noget som helst. Hvilket bedre sted at teste solsikkesnoren end på Folkemødet? Der var events med fokus på udviklingen af psykiatrien i sundhedsvæsenet.

Af nysgerrighed og som led i mit sociale eksperiment spurgte jeg to folk fra Beredskabsstyrelsen – mens vi ventede på at høre om deres imponerende drone – om de kendte solsikkesnoren. Dét gjorde de, for Folkemødet havde været rundt med en seddel til alle telte, hvor de som i avistillæget beskrev den – og hvilke hensyn man konkret kunne tage. Imponerende flot indsats.

Ellers oplevede jeg faktisk overhovedet ikke, at nogen registrerede snoren og sendte nysgerrige eller overbærende blikke. Den druknede nok i bolcher, balloner, godt vejr og fadøl. Hele pointen er vel også, at det er i mødet én-til-én af snoren skal gøre en forskel. Eksempelvis når jeg skal tjekkes ind og gennem security i en lufthavn – eller når jeg skal forsøge, at finde rundt på rejseplanen eller i BAT-bussen efter mit klippekort eller dagsbillet eller Folkemøde billet .... altså hvis der kom en bus .... og hvis jeg altså kunne komme med den. Det var dybt angstprovokerende.

Er solsikkesnoren så et adgangstegn til at komme forrest i køen? Nej det er den ikke. Men når man – med en ”bogstavsdiagnose - står i en uoverskuelig, larmende menneskemængde og forsøger at komme med den rette bus (hvilket jeg gjorde fredag klokken 19), så havde det været super dejligt, hvis mennesker omkring mig og chaufføren gav mig mulighed for at komme med. Jeg kom med, men ikke pga snoren – det var ”gadens parlament” som fægtede med arme og ben – menneskestrømmen tog mig med.

Pudsigt nok opdagede jeg til min store glæde, at der på vinduet til venstre for bussens fordør sad et klistermærke, som viser solsikkesnoren og kort forklarer den. Dermed er BAT med til at udbrede kendskabet til snoren for dig som passager. Ligesom jeg håber, at denne beretning kan gøre det samme.