Tak for det!

Den tidligere amtsborgmester og en af initiativtagerne bag det nuværende kunstmuseum er tilfreds.

Heldigvis er planerne om at bygge en stor voluminøs bygning ved siden af Kunstmuseet i Rø opgivet. Tak for det.

Det eksisterende museum

Jeg er fuldstændig enig i, hvad arkitekt Jørgen Kreiner-Møller skriver i bogen om Kunstmuseets arkitekt Johan Fogh: ”at det planlagte projekt var helt uden forståelse og respekt for det eksisterende museum og for det sårbare landskab”.

Nu forventer jeg, at Kunstmuseets bygninger vedligeholdes og igen kommer til at fremstå respektfuldt i slugten ned mod Helligdomsklipperne. Ligeledes ser jeg frem til at udstillingerne genetableres således, at vi igen kan tage gæster med for at opleve de bornholmske kunstneres værker.

Nye tanker om kulturhistorien

Jeg og mange andre er meget tilfredse med, at situationen nu indbyder til at tænke nye tanker om, hvordan den bornholmske kulturhistorie skal opbevares og udstilles. Som udgangspunkt skal den bornholmske kulturhistorie have sin selvstændig bygning med egen identitet.

Museumsforeningens argumenter om, at det nuværende kulturhistoriske museum i Rønne er utidssvarende, er fuldstændig rigtige. Men at foreningen siden 2008 kun har haft én løsning på det problem er uforståeligt og næsten barnagtigt. Hvis en løsning på lokaleforholdene for de kulturhistoriske udstillinger ville have taget den samme tid som det i sin tid tog at bygge Kunstmuseet, så ville det nye museum kunne have været indviet i 2012.

Af årsager, som jeg ikke kender, valgte man en lukket proces uden at udskrive en arkitektkonkurrence, og man valgte en placering der i højeste grad var problematisk - både i forhold til landskabet og i forhold til den nedvurdering som det ville være at placere vor kulturhistorie i en tilbygning til Kunstmuseet.

Kunstmuseet var en rigtig ide

Bornholms Kunstmuseums etablering først i 90erne som et selvstændigt museum var et ønske om at fremme kendskabet til bornholmermalerne og andre lokale kunstnere.

Det kan vel ikke nægtes at det var rigtigt. Derfor må det også være rigtigt, at det er forkert igen at sammenlægge det Kulturhistoriske Museum med Kunstmuseet.

Overvejelserne og beslutningen om et nyt kunstmuseum foregik i fuldt dagslys og offentligheden havde adgang til alle relevante oplysninger, hvilket medførte stor debat, men også medførte den kvalitetssikring som diskussioner oftest fører med sig.

Lukket proces siden 2008

Desværre har den seneste proces siden 2008 været meget lukket.

Man har blot i alle årene sagt at ”alt var i orden og at der var styr på tingene” – det er muligt at det var rigtigt - men én vigtig forudsætning manglede. Der manglede overblik over den nødvendige økonomi.

På baggrund af hvordan processen er foregået siden planerne for en tilbygning til kunstmuseet startede, er det min opfattelse at der skal nye personer på de ledende poster, hvis en ny museumsplan skal tages højtideligt.

Der er behov for personer som evner at tage debatten med dem, der måtte have en anden opfattelse og ikke blot udskamme dem der mener noget andet. Der er behov for en ledelse, der har respekt for, at nye tiltag skal være i overensstemmelse med den bornholmske natur og kulturarv. Og endelig er der behov for personer, som forstår økonomien i det de foreslår.

Begrebet ”Museum +” som formanden for museumsforeningen Jørgen Selmer omtaler i Bornholms Tidende den 11.5. 2023 handler formentlig om en ny måde at udstille på og ikke en særlig geografisk placering. Derfor bør denne nye udstillingsmetode kunne foregå mange andre steder end i Rø.

Ny begyndelse

Nu bør man starte en ny begyndelse på mere ordentlig måde med det formål at give Det Kulturhistoriske Museum den placering i vort samfund, som det fortjener.

Derfor skal der udskrives en arkitektkonkurrence med den forudsætning, at den samlede bygning kan opføres i etaper i det tempo, der kan skaffes finansiering.

At Bornholms Kulturhistoriske Museum bør have egen bygning og egen identitet, er indlysende for mig, da det udviser respekt for den spændende bornholmske kulturhistorie. Da vi besluttede at bygge et nyt kunstmuseum, troede vi på at det ville give Bornholmermalerne samme status som Skagensmalerne, når man fik en selvstændig udstillingsmulighed. I dag kan vi konstatere, at det var en rigtig beslutning.

Derfor ville det være et stort tilbageslag hvis man igen sammenlægger de to museer med et faldende besøgstal til følge.

Rønne

Forinden bør man bede kommunen om at udpege en placering i Rønneområdet.

Det kunne f.eks. være på Snorrebakken med udsigt over Rønne, på et af de åbne arealer på havnen i Rønne med udsigt over Østersøen eller ved nedrivning af Østre Skole.

At placeringen skal være i Rønneområdet er primært for at opnå et stort besøgstal. Med de relativt mange anløb af krydstogter vil der være en afsmitning på besøgstallet på et kulturhistorisk museum. – og så er Rønne den by, hvor der bor flest mennesker – og hvor de fleste uddannelser foregår.

Et arkæologisk museum

En anden mulighed bør også undersøges.

Hvis man kan afgrænse de arkæologiske effekter fra de andre kulturarvseffekter, så vil det være interessant at udvikle et selvstændigt Bornholms Arkæologiske Museum da der netop på Bornholm er fundet utroligt mange og interessante effekter. Det kunne være en selvstændig placering eller i området ved Natur Bornholm.

Endelig er der en tanke, som bør overvejes. På sydsiden af Kunstmuseet blev der i forbindelse med etableringen udlagt et byggefelt til eventuelle kursusaktiviteter. Her kunne man eventuelt placere Sonja Ferlov Mancobas værker i en mindre pavillon i stedet for det planlagte byggeri på Nordbornholm.

Man har blot i alle årene sagt at ”alt var i orden og at der var styr på tingene” – det er muligt at det var rigtigt - men én vigtig forudsætning manglede. Der manglede overblik over den nødvendige økonomi.

Knud Andersen