En af de ting, der gør Rønne til noget særligt, er at alle tre indfaldsveje til byen har bevaret en vis skønhed. Vejen ned over Snorrebakken er uovertruffen med sit vue ud over byen, havnen og havet, ind ad Haslevej kan man nyde Nordskoven og de mange smukke villaer – og kommer man fra Aakirkeby, er der vekslende grønt med træer, marker og lysåbne arealer med græs og småblomster, før man når Vibegårds Runddel, hvor man bydes velkommen af facaden fra Vibegård, der både har den gamle gård-æstetik og giver leben med sine uddannelsesfunktioner. Jensens fabrik, som er så vigtig for Bornholm, og butikscentret ved rundkørslen er godt skærmet af med grøn beplantning, så det ikke skæmmer oplevelsen af at køre ind mod en både levende og velbevaret, ja, selvbevidst by.
Det er ikke nogen selvfølge, at en bys indfaldsveje er så forholdsvis skønne. Har man været i provinsbyer som for eksempel Hjørring eller Frederikshavn, ved man, at man på mindst en af indfaldsvejene skal bevæge sig igennem en lang, lige ørken af boksbutikker og rundkørsler, før man når ind til selve byen.
Rønne har tilsyneladende været godt beskyttet af kommunalpolitikere og planlæggere, der har valgt at lægge de store bokslignende butikker og industri et hak længere inde, ved Almindings Runddel, hvilket på en eller anden måde mildner indtrykket ved indkørsel til byen.