Kære Claus.
Jeg tror du har behov for at læse artiklen, (som du henviser til) i Bornholms Tidende endnu engang. Journalist Søren Strandman-Møller referer meget korrekt min udtalelse omkring atomkraft. For han skriver, som jeg har udtalt ” Energiøen er en rigtig god ide, og det er fornuftig, at vi sætter nogle vindmøller op. Men vi er også nødt til at tænke på en langsigtet, holdbar løsning, og den hedder atomkraft."
Jeg siger også at et atomkraftværk skal placeres der hvor det giver mest mening, i Danmark eller et andet land. Vindmøller har en levetid på ca. 30 år, og det tager nok i omegnen af 20-25 år at få bygget et atomkraftværk i den størrelse som er nødvendig i forhold til det forbrug vi vil have om 25-30 år. Til den tidvil jeg tro at al transport på vejene, på vandet og i luften er baseret på brændstof produceret fra el. Så din bekymring om at jeg ikke bakker op om Energiøen er helt forkert - jeg har bare tilladt mig at se realistisk på hvilke muligheder der er i fremtiden for at få energi nok til vores stadig større forbrug, og det er så helt CO2 neutralt, hvad vindmøller absolut ikke er.
Hvad vil bornhomerne?