Borgerne er interesserede
Mange borgere er nemlig optaget af de nære beslutninger, og de lokale medier spiller derfor en central rolle i at understøtte borgernes deltagelse i den demokratiske samtale
Eller udtrykt på en anden måde, er vi her i yderdistrikterne og altså også her i de små øsamfund, mest interesserede i de nære og konkrete begivenheder, der udspiller sig rundt omkring os.
De store nyhedskanaler og dagblade kan og bør så tage sig af det globale stof. Det ses tydeligt i kommentarsporene overalt, at det er debatten, læserbrevet, og det nære, der fanger læserne og seerne. Derfor er det også vigtigt at vores lokale tv-station, TV 2 Bornholm, samt øens sidste og eneste trykte medie, Bornholms Tidende, producerer gode samtaleprogrammer, fortæller sjove og interessante hverdagshistorier og bringer artikler fra vores eget nærområde.
Der er nok at tage fat på.