Stor opbakning: Godt for Tidende
Bornholmerne har trukket Tidende op. Det er vi mere end glade for.
Det er en svær opgave, at sikre økonomien i en af landets mindste lokale dagblade og dermed give lokalsamfundet fri debat, kritisk presse - uafhængnig af magthaverne - og en fælles institution til at gøre Bornholm stærkere.
Men det går godt for Tidende. Vi er steget i abonnenter – ganske langsomt – i de seneste tre måneder fra 5.815 abonnenter til nu 5.852, og flere erhvervsabonnenter er netop nu ved at indgå aftaler til deres ansatte.
Annoncemarkedet, der udgør en vigtig del af Tidendes økonomi, er også blevet lidt bedre, end vi oplevede i de stille måneder i årets start.
Vores livsvigtige distribution af Tidende, tryksager, andre aviser og breve på hele Bornholm er blevet omlagt, og vi er ved at have digitaliseret hele distributionen. Det gør os stærke og mere effektive.
Sidste år brød vi med tre års millionunderskud og kom ud med et lille, men meget vigtigt overskud. I resten af landet kom de fleste andre lokale medier ud med underskud, og i år har mange været nødt til at gennemføre fyringsrunde med uro og mindre fokus på læsere og journalistik på grund af det faldende annoncemarked og de udfordrede abonnementer.
På Tidende har vi klaret frisag i denne omgang. Det skyldes den løbende effektivisering af virksomheden, som alle medarbejdere har bidraget til, og sammenlægningen af ugeavis og dagblad. Men de to mest vigtige forudsætninger for vores voksende optimisme er det stigende antal abonnenter. I 2023 har vi fået 159 nye papiravisabonnenter, 239 nye kombiabonnenter, 359 nye digitale abonnenter. Det er 757 nye betalende abonnenter på fem måneder. Når vi ikke er vokset lige så meget samlet, skyldes det desværre, at vi også har mistet en stor gruppe abonnenter, enten fordi de er gået bort eller ikke har råd til at abonnere. Men når 757 husstande og virksomheder på Bornholm vælger det lokale dagblad og budskabet om at være ’Sammen om Bornholm’ – både om vores udfordringer og vores gode historier - så er der i den grad mere end håb for både Bornholm og Tidende.
Annoncørerne spiller også en meget vigtig rolle for Tidende og Bornholm. Ved at handle lokalt støtter vi os selv. De 23.000 ugentlige papirlæsere og 44.000 digitale læsere kan være fristende med et par klik og et betalingskort at ramme gennem facebook. Men styrken og den positive værdi, der ligger i at annoncere i gode lokale rammer og blive læst af næsten alle har en stor værdi, som man heldigvis ikke kan købe i Silicon Valley. Den værdi kan læserne øge ved at benytte annoncørernes tilbud. Ved at handle lokalt gennem Tidende styrker vi også værdien af de 106 sammenlagte heltidsarbejdspladser her på Bornholm, som Tidende driver. Dem har vi også brug for og vil kæmpe for.
På dagen efter vores demokratisikrende Grundlovsdag er der grund til at glæde sig på Tidende og Bornholms vegne. Det gør vi. Tak for den vigtige opbakning. Vi har brug for den for at kunne tjene Bornholm i mange år endnu.

NYT JOB
MEST LÆSTE

Ejn sæksara
Et sæt bestående af en stor snaps og et lille glas øl. Betegnelsen kommer af, at det kostede seks øre.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration