Skuffelse over annoncering i Tyskland

SYNSPUNKT | ABONNENT | 15. NOV 2022 • 19:01
Af:
Klaus
Carola Härtel
Højevejen 7
Svaneke
SYNSPUNKT | ABONNENT
15. NOV 2022 • 19:01

Kære Pernille Lydolph

Jeg er meget skuffet over en betalt annonce i Berliner Morgenpost om vinterferie på Bornholm. (9.11.22)

Teksten i sig selv er ok, men kan du fortælle mig, hvordan man kommer til Bornholm direkte fra Tyskland mellem den 2. januar og 22. marts 2023?

Ikke engang jule-fartplanen er særligt fristende.

Rostock-Gedser, 250 kilometer til Ystad over broen og den elendige færge fra Ystad i vintertiden. Koster en bondegård og er nu virkelig ingen fornøjelse som optakt til en hyggelig vinterferie.

Man skulle ikke skrive fake news om helårsforbindelse, som irriterer vores mulige gæster.

Fra den tyske side er Bornholm i vinter-hi mere end to en halv måned.

Og januar/februar og den tidlige marts er nu virkelig den bedste vintertid, vi har oplevet her.

Fuldstændig absurd markedsføring til skade af Bornholm.

Vi – tyske invandrere siden 30 år – har oplevet bedre tider i 1990'erne og frem til cirka 2005.

Fremskridt ser anderledes ud.

 

 

Kære Klaus og Carola Härtel

Tak for jeres henvendelse.

I den annoncering, som I henviser til, linkes der til Bornholmslinjens fartplan, men vi har nu valgt at præcisere i den redaktionelle tekst, at den direkte sejlads mellem Sassnitz og Rønne slutter den 2. januar.

Vi er meget enige med jer i, at perioden januar til marts også er uendelig dejlig, men vi har sammen med vores mange samarbejdspartnere omkring vinterturismen valgt at fokusere på særligt perioden op til nytår her indledningsvis. Arbejdet med vinterperioden er et længere og sejt træk, og derfor tror vi på, at vi skal ”spise elefanten i bidder”.

Vi er glade for, at I engagerer jer i øens udvikling. Og har I lyst til en kop kaffe og en snak om vores fælles arbejde med Bornholms turismeudvikling, så skal I være meget velkomne.

Pernille Kofod Lydolph, Destination Bornholm