Skovene er en del af løsningen!

Erik Kryger skriver om grøn omstilling, biodiversitet og vild natur.

Spørgsmålet er, om vi vil tage ved lære af tidligere civilisationers bæredygtige viden og genskabe skov og agerbrug på en måde, der i tusindvis af år har bevist sit værd! Vi skal genlære at leve i harmoni med naturen.

Såfremt vi har viljen, så kan vi nu med den Grønne Aftale genskabe en forunderlig menneskeskabt skov, der kan redde os ud af klimakrisen og sikre arternes overlevelse. Det indbefatter også menneskes trivsel med ilt, rent vand, frugter, bær, svampe, tømmer og mange andre gaver fra skoven - til glæde og gavn for Bornholms fremtid.

Blandingsskoven er løsningen

Der skal tænkes i helheder-blandingsskov er løsningen.

Samspillet med naturen kræver, at vi underkaster os naturens dynamikker i et dynamisk symbiosesamspil. Der skal gøres op med de gængse tanker om effektive monokulturer med ens træer i store blokke.

Blandingsskov er løsningen. Vi har set en periode med naturtiltag, hvor monokulturerne er erstattet af en manglende forståelse for skovens dynamik, hvilket har resulteret i monokulturer med græs som langsomt og ubestrideligt vil blive højskov igen. Det er nu engang skovens dynamik.

Mere natur målt på areal

Den Grønne Aftale vil øge arealfladen af natur på øen.

Vi har længe hørt, at vi har fået mere natur på øen, med de tidligere nævnte naturtiltag. Artsrigdommen øges for en kort periode, men arealfladen har stort set været den samme med undtagelse af få private projekter.

Skovene er det mest værdifulde råstof.

I klima- og samfundsmæssig sammenhæng er træerne vigtigere ind nogensinde. Træerne optager enorme mængder co2 og binder store mængder vand.

Vi er dybt afhængige af skovens produkter. Det er nærmest et kulturtab at tænke på en situation, hvor vi ikke længere kunne producere nordiske møbelklassiker uden at importere træet - til skade for klimaet.

Vi kan det hele - det skal “bare” gøres på skovens/naturens præmisser. Desværre ses der ofte i naturforvaltningen en tilgang, hvor man fælder værdifuldt gammelt træ inden, at et område udlægges til “natur”.

Hvor er det lige der er mest liv? Det er omkring de gamle træer, vrimler det med liv.

Biodiversitet.

Skovene har den højeste biodiversitet.

Biodiversiteten skal øges markant ud fra vores nuværende skovarealer, som rummer forudsætningen for liv. Da man i sin tid søsatte femfinger planen og plantede Vestskoven på Sjælland på tidligere landbrugsjord, så gik der halvtreds år før skovklima kunne registres. Dert er et eksempel på tidshorisonten.

Vores grundlæggende problem i landbruget er, at der intet liv er i jorden på de dyrkede arealer. Jordstrukturens naturlige balance er ødelagt af de nuværende dyrkningsmetoder, som udspringer af løsningen af fødevarebehovet under anden verdenskrig.

Vi har fejlet, og står nu med store problemer både til lands og i havet grundet udvaskning af næringsstoffer i “gylle”. Forsøgsarealer har påvist dette ved at udtage en hektar jord og efterfølgende registrere, hvad der naturligt begyndte at gro.

Et skræmmende resultat først på sommeren var, at forsøgsfladen lignede en udtørret flod i Afrika.

Jordstrukturens uvurderlige betydning.

I naturlig næringsrig, humusholdig jord vil der være masser af liv.

Vi kender instinktivt den gode jord, når vi rører og lugter til den. Denne naturlige jord er afgørende for klimaudfordringerne og vores helbred. Jord i biologisk balanc vil optage både luftens tilgængelige kvælstof og co2 - ene og alene på grund af det liv, som er i jorden.

Ligeledes vil alle mikro- og makronæringsstoffer være tilgængelige for de fødevarer, der dyrkes, hvilket afspejles direkte i vores sundhed. Fødevarer uden alle næringsstof vil alt andet lige ikke have den samme sundhedsværdier. Den levende jord vil ligeledes absorbere nedbør og forhindre tørkepåvirkning af afgrøder.

Tidligere civilisationer var fuldt bevidste om alt dette.

Amazonas

Nyeste agroarkæologiske og forskningsmæssige fund i Amazonas understreger vores forståelsestab på fornemste vis.

Det viser sig, at Amazonas skove med meget stor sandsynlighed er plantet af tidligere civilisationers mennesker. Der har eksisteret adskillige megabyer med anslået over tre millioner indbyggere, som levede af skoven og dyrkede jorden i biologisk balance. Terra Preta (sort jord) - menneskeskabt jord med et højt indhold af trækul, ben, plante rester og husdyraffald - er fyldt af liv og næringsstoffer.

Uden brug af pesticider og kunstgødning har disse civilisationer fungeret i naturlig balance i titusinder af år.

Kan vi dette? Ja selvfølgelig kan vi det, og det er nu, at vi i fællesskab skal begynde at forme en fornem grøn fremtid på Bornholm.

Vild og urørt natur

Vild og urørt natur er klart en mangel i vores natur.

Selv i vores håndtering af naturplejen definerer vi, hvad der er bedst for naturen og iværksætter ofte plejeplaner for fastholdelse af vores opfattelse. Vi skal klart have mere vild natur. Vi skal lade naturen råde fuldt og helt og lade den udfolde sig på sine egne præmisser.

Behov for nytænkning for Bornholm.

Ansvarlig helhedsprioritering af vores natur og bioressourcer er set i lyset af klimaændringerne afgørende for fremtidige muligheder.

Et opgør med status quo er nødvendigt for at genskabe de store naturværdier, som vi er ved at miste ved de nuværende dyrkningsformer. Vi skal redefinere det eksisterende og nytænke bioteknologiske-, klima- og miljøløsninger - biosolutions.

Vi skal plante nye skove. Disse skove skal være produktionsskove på større sammenhængende arealer for at understøtte samfundsbehov for gavntræ samt tilgodese værdifulde samfundsmæssige hensyn som grundvandssikring, reduktion af kvælstofudledning, øge biodiversiteten samt fremme permakulturelle værdier for befolkningen. I alle disse positive målsætninger vil det naturlige mål for Bornholm som Grøn Ø være at blive optaget på UNESCO Biosfæreområder over natur i verdensklasse.