Så simpelt er det ikke Grosbøll!

Så simpelt er det ikke Grosbøll!
Claus Larsen-Jensen (S). Arkivfoto: Jacob Jepsen
KOMMENTAR | DEBAT | Torsdag 26. september 2024 • 15:30
Af:
Claus Larsen-Jensen
medlem Kommunalbestyrelsen
Gruppeformand (s)
KOMMENTAR | DEBAT | Torsdag 26. september 2024 • 15:30

SFs Grosbøll blander tingene sammen.

 

Andreas Grosbøll fra SF kommenterer kommunalbestyrelses budgetmetode og -proces, og finder, at den skal laves om.

Jeg er principielt ikke uenig i, at det vil være godt med politiske prioriteringer før sparekataloger. Her kan op- og nedprioriteres de forskellige områder som børn, daginstitutioner, skoler eller ældre før sparekataloger.

Eller hvordan man skal bruge de penge, som kommunen har, på velfærd, infrastruktur (veje og bygninger) eller udvikling - eller hvordan man ønsker områderne prioriteret i forhold til hinanden.

Det er sådan set den letteste øvelse at prioritere det, der skal opprioriteres. Her skal der tildeles flere penge til nogle områder.

Pengene

Men så følger den svære proces: Hvor skal pengene så tages fra?

Her er det vel nødvendigt, at der fremkommer forslag til besparelser, hvor de enkelte centre, HovedMed og så videre er med til at pege på konkrete forslag.

Det vil betyde, at nogle områder vil blive ramt. Det er så stadig sparekataloger, men koncentreret på enkeltområder. Om det gør budgetprocessen lettere, er jeg i tvivl om.

Sammenblanding

Her blander Andreas Grosbøll efterfølgende sagen om Madskolen i processen ind.

Men besparelsen på Madskolen var allerede en del af sparekataloget, så det kom ikke til som noget nyt under budgetprocessen. Det blev konstateret, at et flertal ville spare Madskolen væk, og at det var en af forudsætningerne for, at der kunne blive et forlig, hvor hele kommunalbestyrelsen tilsluttede sig. Alle partier har givet sig på mange områder, også om Madskolen.

Et budget er et forlig – et kompromis - hvor der både er ting, som man helst ville have undgået for at undgå eller opnå andre ting.

Det gør, at når der fra et område protesteres over en besparelse, så handler det ikke bare om sympati for det område, men om at pille en besparelse ud af det aftalte budget. Så ønsker andre på tilsvarende måde at få fjernet mange andre besparelser. Det ville betyde, at så ville der ikke længere være et budgetforlig.

Madskolen som eksempel

Da jeg sammen med andre partiers kommunalbestyrelsesmedlemmer mødtes med Skolebestyrelsen for Paradisbakkeskolen, så var meldingen fra samtlige partier, at man ikke bare kunne hive Madskolen ud, og så stadig have et budgetforlig.

Rent tilfældigt skulle Laura Kofoed og jeg gå fra mødet, fordi vi skulle til andre møder, og vi fanges derfor, som de første, af pressen udenfor.

Og det eneste, som vi siger og kan sige, er det faktum, at budgetforliget ikke kan åbnes, for det er forudsætningen for selve budgetforliget.

Skolebestyrelsen havde en række konkrete ønsker til frit at finde en vej frem. Det sagde partierne ja til, og det vil afspejles i den tekst, der kommer til andenbehandlingen af budgettet.

'JEG HÅBER, MAN BLIVER LIDT GLAD, NÅR MAN STIKKER HOVEDET IND''JEG HÅBER, MAN BLIVER LIDT GLAD, NÅR MAN STIKKER HOVEDET IND''JEG HÅBER, MAN BLIVER LIDT GLAD, NÅR MAN STIKKER HOVEDET IND''JEG HÅBER, MAN BLIVER LIDT GLAD, NÅR MAN STIKKER HOVEDET IND'
FÅ ABONNEMENT