Gravgaard: SOS DAT

Der er noget helt galt med vores luftfart. Flere passagerer, færre fly, dyrere billetter – og alligevel kriseråb.

DAT flyver nu 256 færre afgange end før. De har kun ét fly på ruten i stedet for to – altså halve omkostninger til fly, besætning, brændstof og vedligehold. Region Hovedstaden har løftet betalingen med en ny fireårig aftale med omkring 10 millioner mere om året. Billetpriserne for alle andre er næsten fordoblet. Og passagertallet er endda steget med to procent.

Almindeligt købmandsskab burde tilsige, at familien Rungholm, der ejer DAT og lejer fly ud til sig selv på ruten, nu vælter sig i penge. Flere indtægter, færre udgifter, mere tilskud.

Alligevel råber også DAT SOS omkring luftfarten. Og det skal vi tage alvorligt. For de har ret.

Bag de pæne belægningstal gemmer sig en farlig udvikling. Når morgenflyet er udsolgt, betyder det ikke bare et velfyldt fly. Det betyder, at nogen ikke kom med. Og når man flere gange ikke kan komme med sin afgang, finder man en anden vej. Man tager færgen. Eller man opgiver pendlerlivet.

Det er den onde spiral, DAT frygter. Færre afgange og højere priser skubber passagerer ud af flyene. Det vil gøre ruten mindre overskudsgivende. Det ender med, at kun erhvervsfolk, folkemødegæster og patienter har råd til at flyve.

Vores hvide motorvej har mistet det ene af sine to spor. Nu kører vi i slowmotion – til langt højere priser end før.

Og prisen mærkes. På Tidende har vi netop brugt over 4.000 kroner på at sende to medarbejdere til København t/r med fly. Der skal sælges mange avisabonnementer, før den regning er betalt. Sådan har mange mindre virksomheder det. Hver eneste rejse koster så meget, at man tænker sig om en ekstra gang. Hver gang nogen vælger flyet fra, rykker vi tættere på isolation og får udviklet forretningen mindre.

For det er det, det handler om. En ø uden ordentlig flyforbindelse bliver mere isoleret, oplever mindre vækst og får en dårligere økonomi. Luftfarten er ikke en luksus. Den er en livsnerve.

Derfor nytter det ikke, at staten gemmer sig bag "aktuelle markedsvilkår", sådan som den tidligere transportminister gjorde, da han afviste at give ruten PSO-status. Markedet og regionens forhandlertalent kan ikke løse det her. Det viser regnestykket jo netop: Selv med flere passagerer og massivt tilskud til lufthavnen hænger det ikke sammen for samfundet omkring DAT.

Der skal en anden model til.

Målet bør være klart: Billetter på niveau med andre korte ruter som København-Berlin, altså under 500 kroner. Og minimum to dobbeltafgange om dagen, så morgenflyet klokken 7 kommer tilbage, og patienter kan nå frem og hjem samme dag. Vores samfund er storkunder med stat, kommune og region, som nok burde kunne splejse til en bedre forhandlingsrådgiver end regionens og tage en ny runde med familien Rungholm.

Trafikkontaktrådet skal nu i møde med den nye transportminister, Signe Munk. Det møde er afgørende. Formand Frederik Tolstrup må insistere på, at både kommune og stat går ind i en indkøbsordning med regionen og et flyselskab, der garanterer både pris og afgange.

For alternativet er en flyrute, der langsomt styrter ned. Og tager en stor del af Bornholms fremtid med sig.