Der vil være store forskelle på temperaturerne, afhængigt af hvor tæt på kysten man befinder sig.
Det er blandt andet også derfor, at Bornholm, Samsø og Læsø går fri af hedebølgen, selv om det også her vil blive meget varmere end på en normal junidag.
Et hedeslag kan komme langsomt snigende, og det kan være svært at opdage i tide, lyder det på Sundhedsstyrelsens informationsside for varmt vejr.
Symptomer på hedeslag kan være tiltagende utilpashed, hovedpine og svimmelhed. Man kan også opleve hurtig puls, nedsat urinproduktion og dårlig kontaktbarhed.
Varme kan også få ens hjerterytme til at stige, da kroppen skal arbejde hårdere i varmen.