Der er noget galt med metoden!

Budgetprocessen lukker sig om sig selv.

Vi ved alle på Bornholm, at det ser skidt ud med vores kommunale økonomi, og det er derfor selvfølgelig ikke sjovt for de lokale politikere, når det er så svært at få enderne til at mødes, som tilfældet er.

Det har vi i SF Bornholm fuld forståelse for.

Men det kniber mere med vores forståelse, når der så ikke bliver taget mere grundlæggende livtag med det, som vi trods alt selv kan styre her på øen.

SF vil insistere

Hvis SF efter næste valg igen bliver repræsenteret i kommunalbestyrelsen, så vil vi insistere på, at der bliver set på både budgetmodellen og - processen.

Der er i vores optik ganske simpelt noget galt med måden, hvorpå budgettet bliver til. Processen med administrative sparekataloger - uden at der bliver etableret nogle grundlæggende politiske rammer omkring budgettet på forhånd - forhindrer, at der bliver gjort de nødvendige prioriteringer på tværs af kommunens centre.

Samtidig etableres der på denne måde heller ikke et grundlag for en investeringslogik, hvor politikerne træffer beslutningerne om de mere langsigtede prioriteringer, som er nødvendige i vores nuværende økonomiske situation - og egentlig også helt enkelt giver magten og ansvaret til politikerne og derved tættere på os, det handler om; borgerne.

Det overståede budget viser alle problemerne

Vi har netop overstået en budgetproces, der illustrerer alle problemerne med den nuværende model og proces i fuldt flor.

En ting er, at der kommer forslag op undervejs, som er meget lidt gennemarbejdede. Det er i sig selv meget alvorligt. Forslagenes sammenhæng med andre dele af den kommunale økonomi fortaber sig endvidere lidt i tågen, hvilket også er problematisk, men de to ting tilsammen kræver faktisk en meget åben høringsproces inden budgettets endelige vedtagelse - og lige netop det er på ingen måde tilfældet.

Alt imens folk i MED-udvalg og brugerbestyrelser stadig sidder rundt omkring og forfatter høringssvar for at forsøge at bibringe den nødvendige kvalitet til beslutningerne, så afviser politikerne, at de vil lytte til det.

Som eksempel afholder skolebestyrelsen på Paradisbakken et møde med forskellige repræsentanter fra kommunalbestyrelsens partier. Efter mødet slår såvel Claus Larsen-Jensen fra Socialdemokratiet som Laura Kofod fra Enhedslisten fast, at budgettet ikke bliver genåbnet, og fjernelsen af tilskuddet altså står ved magt.

Det er ikke kvalificeret

Derved bliver det jo helt tydeligt, at budgetmodellen ganske simpelt ikke etablerer rammen om en kvalificeret beslutningsproces, hvor borgerne også har lejlighed til at lade sig høre og muligvis kvalificere de beslutninger, som politikerne i sidste ende skal træffe.

Det er i hvert fald for mig som SF'er svært at se og acceptere en så tydelig indikation på, at høringsprocessen kun er til for syns skyld, som det her ganske tydeligt italesættes af vores politiske kolleger fra to partier, som jeg havde håbet på i noget højere grad stiller sig åbne, end de gør nu.

Jeg håber, at denne forståelse af høringer og borgerinddragelse mere er et produkt af en forfejlet budgetmodel og proces end deres reelle tilgang.

Uanset hvad, så håber jeg, at de vil stille sig bag os, når vi i SF kræver, at der bliver gjort noget ved det her. Alt andet er for mig at se at lukke øjnene for de alvorlige problemer, der er indbygget i måden at gøre det på nu.