Det fortæller de i et opslag på Facebook.
– Efter mere end 30 år på bagen bliver det gamle politi-legitimationskort udskiftet til fordel for et nyt og mere sikkert skilt. Udskiftningen sker i løbet af juni, og hvis du er så uheldig at se det, så er der her lidt information om, hvad du skal lægge mærke til.
Der er specifik tale om tre ting. For det første skal det nummer, der står i skiltet, være identisk med dét, der er på betjentens uniform. Rigsvåbenet, der er i øverste højre hjørne skal skifte farve mellem guld og lyseblå når kortet vippes. Endelig er der et emaljeskilt med politiets våbenskjold indlejret på etuiets bagside.