Riv ikke tæppet væk under de små børn

Vi står i en situation, hvor omsorgskvaliteten i dagtilbud sættes over styr med besparelser og et midlertidigt ansættelsesstop.

Lokalt har programmet De små børns Bornholm de sidste fire år iværksat initiativer, der har til formål at skabe social mobilitet og chancelighed for alle små børn på Bornholm. I dagtilbud har man arbejdet sammen om at skabe pædagogiske læringsmiljøer og tidlige indsatser, der understøtter børns sproglige udvikling, opsporer børn i udsatte positioner tidligere og lytter til småbørnsfamilierne på nye måder, der går tættere på hverdagslivet. Resultaterne af programmets indsatser i dagtilbud efter fire år er lovende. Den offentligt tilgængelige evaluering fra Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd VIVE husker afslutningsvist på, at programmets forventede langsigtede virkning, afhænger af en fortsat drift af de indsatser, der er iværksat under De små børns Bornholm. Det kræver grundlæggende, mener vi, et stabilt dagtilbudsområde.

Vi står aktuelt i en situation, hvor omsorgskvaliteten i dagtilbud sættes over styr med besparelser og et midlertidigt ansættelsesstop, der betyder, at flere dagtilbud er uden faglig ledelse og at et af vores samfunds absolut vigtigste opgaver udføres af løst ansatte uden faglig relevant uddannelse. Dagtilbudsloven tilsiger, at dagtilbud skal andet og mere end at passe og opbevare børn: Dagtilbud skal skabe pædagogiske læringsmiljøer, hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv og hvor det pædagogiske personale med deres faglighed sikrer børns deltagelse og medbestemmelse gennem hele dagen. Det pædagogiske arbejde kan af samme grund ikke reduceres til et praktisk arbejde. Det er et følelseskrævende arbejde at skabe omsorg for alle børn. Det kræver tid og overskud fagligt at stille sin tålmodighed til rådighed for børn, der endnu ikke har tålmodighed med sig selv. Også i ydertimerne er der børn, der har brug for trøst, social guidning, opmuntring til at smøre madderne selv, udstrakte hænder til at turde kravle både op og ned fra træer, hjælp til toiletbesøg og ikke mindst følelsesmæssig relevant støtte. Det kræver faglig ledelse at holde fast i en refleksiv arbejdskultur, hvor de pædagogiske rammer løbende evalueres og justeres, så alle børn trives og udvikles hensigtsmæssigt med blik for deres forskellige forudsætninger.

Hvis ikke dagtilbud prioriteres politisk som en fremtidig investering, så bliver konsekvensen, at flere små bornholmere fremadrettet får det sværere i de institutionelle rammer. Det har omsiggribende konsekvenser, når små børn mistrives og mister troen på egen kunnen. Dette stigma har det med at forfølge barnet i en skolesammenhæng, hvor vanskelighederne typisk bliver endnu mere komplekse og løsningerne endnu dyrere. Vi skal derfor som samfund insistere på at have råd til faglig ledelse og pædagogisk uddannet personale, der kan sikre små børn og deres familier i at lykkedes. Den gode kvalitet i vores børnehuse er og bliver det bedste faldunderlag for de børn, vi ved er i risiko for at havne i udsatte positioner.

Kampen for at leve op til dagtilbudsloven kan nå et bristepunkt. Og på trods af en vanskelig kommunalpolitisk virkelighed med store pålagte sparekrav på velfærdsområderne, efterlyser vi, at vores politikere fastholder en ansvarlig børnepolitik. Børns grundlæggende behov for omsorg og nærvær kan ikke sættes på pause til oktober. Sat på spidsen: Når de første 1000 dage er de vigtigste i menneskets liv, så kan man tabe relativt meget på 300.