Her følger lidt om, hvorfor jeg mener ovenstående:
Jeg er født i 1962 på landet og har boet på landet hele mit liv. Jeg har set, hvad sammenlægning af mange gårde og mangel på afgræsning af enge og klippelykke har betydet for flora og fauna Sammen med min mand har jeg også været skovejer af både såkaldt plantageskov, små bondeskove og tilgroede klippeløkker. Min mening bygger jeg altså på både egen erfaring og på, hvad jeg har læst/hørt.
På Bornholm har vi i Almindingen i mange år drevet effektivt skovbrug, også for 50 år siden dengang man fik insekter på bilruden. Det er ikke i skoven, vi mangler diversitet i stor stil. Skovens folk er i gang med at dyrke skoven mere alsidigt, og det skal de have ro til. Små stykker og med blandede træer som passer sammen, det er måske vejen frem. Men det skal styres, ellers tager de forkerte planter over, og selvsåede træer og planter er ikke ensbetydende med bedre diversitet.
Der er ingen, som faktisk ved, om en naturnationalpark vil hjælpe biodiversiteten. I granplantager findes også liv.
Køer i indhegnede arealer i skoven er udmærket, men kun i mindre skala. Køer som kommer på stald om vinteren og som hele tiden har græs at æde. Geder og får er også muligt, men også de skal kun være i små partier og så flyttes rundt i nye indhegninger. De kan bruges til at klargøre et jordstykke før plantning sammen med grise, som kan vende jorden. Så kommer der de eftertragtede efterladenskaber til smådyrene.