Ringere biodiversitet skyldes både landbruget og almindelige folks mange penge

SYNSPUNKT | DEBAT | Tirsdag 28. juni 2022 • 10:31
Af:
Lene Riis Koefoed
Rågelundsgård

SYNSPUNKT | DEBAT | Tirsdag 28. juni 2022 • 10:31

Høringssvar i forbindelse med etablering af naturnationalpark i Almindingen

 

1. Jeg er imod, at der skal være en naturnationalpark af den grund, at det kommer til at skade vores klima og muligvis også biodiversiteten.

2. Jeg er imod, at der skal sættes højt hegn om så store dele af vores alle sammens Almindingen. Vi skal kunne færdes nogenlunde frit og sikkert i hele skoven.

3. Jeg er imod, at dyr holdes indhegnet uden ordentlig opsyn. Hvis der kommer hegn og dyr, må der som minimum gælde samme regler som i landbruget: alle dyr skal øremærkes og registreres i CHR. Lighed for loven.

Her følger lidt om, hvorfor jeg mener ovenstående:

Jeg er født i 1962 på landet og har boet på landet hele mit liv. Jeg har set, hvad sammenlægning af mange gårde og mangel på afgræsning af enge og klippelykke har betydet for flora og fauna Sammen med min mand har jeg også været skovejer af både såkaldt plantageskov, små bondeskove og tilgroede klippeløkker. Min mening bygger jeg altså på både egen erfaring og på, hvad jeg har læst/hørt.

På Bornholm har vi i Almindingen i mange år drevet effektivt skovbrug, også for 50 år siden dengang man fik insekter på bilruden. Det er ikke i skoven, vi mangler diversitet i stor stil. Skovens folk er i gang med at dyrke skoven mere alsidigt, og det skal de have ro til. Små stykker og med blandede træer som passer sammen, det er måske vejen frem. Men det skal styres, ellers tager de forkerte planter over, og selvsåede træer og planter er ikke ensbetydende med bedre diversitet.

Der er ingen, som faktisk ved, om en naturnationalpark vil hjælpe biodiversiteten. I granplantager findes også liv.

Køer i indhegnede arealer i skoven er udmærket, men kun i mindre skala. Køer som kommer på stald om vinteren og som hele tiden har græs at æde. Geder og får er også muligt, men også de skal kun være i små partier og så flyttes rundt i nye indhegninger. De kan bruges til at klargøre et jordstykke før plantning sammen med grise, som kan vende jorden. Så kommer der de eftertragtede efterladenskaber til smådyrene.

Det er absurd at fælde og veteranisere en tredjedel af Almindingen og så samtidig være klar over, at man kommer til at mangle skov, som man så opfordrer til at plante på bar mark.

Biodiversitet og skovbrug KAN gå hånd i hånd.

Jeg frygter, at en naturnationalpark bliver en slags græs/sump-ørken, som ikke byder på særligt mange dyrearter.

Jeg mener, at ringere biodiversitet igennem de seneste årtier skyldes både landbruget og almindelige folks for mange penge.

• Folks haver er blevet græsplæner, man har nedlagt urtehaverne, grøntsager er blevet billigere og folks tid er blevet kostbar.

• Alt skal være så pænt. Ukrudt er uønsket.

• Fluer er uønskede, så skraldespande holdes lukkede og ikke engang en hunde/kattelort må ligge.

• Haver, stiger, legepladser rettes op og drænes, så der ikke står vandpytter til myggelarver.

• Indkørsler belægges med fliser eller asfalt, så der ikke er hverken planter eller vandpytter.

• Finder nogen en død fugl i haven, kommer den ikke ud i hækken, men i skraldespanden, altså ingen mad til larver.

• Gylletanke har erstattet de åbne møddingspladser, markmøddinger ses ikke længere.

• På en gammeldags mødding kunne findes døde pattegrise og efterbyrd fra kælvninger og faringer, til glæde for insekter Sådan noget ”skarn” findes kun ganske lidt i en hakket version i en gylletanks svømmelag.

• Enge er drænet for, at man kan køre med tunge maskiner, og fordi køer ikke kommer på græs særlig mange steder.

• Klippeløkker bliver til krat og tætte græsmåtter, fordi de ikke bruges til køer på græs. Det giver mangel på kokasser og de planter, som trivedes der.

• Markerne er blevet betydeligt større og levende hegn derfor færre. Markveje med deres egen fauna forsvinder.

• Lukkede stalde giver ikke fluer til svaler og des lige.

• Dyr må ikke stå tøjret, så ingen geder på vejrabatterne. Græsset slås, men efterlades.

• Der er blevet sværere at holde hobbydyr, da alle klovdyr skal registreres i CHR-registeret.

Disse punkter mener jeg, er den største grund til ringere diversitet af såvel fauna som flora.

At lave naturnationalpark i Almindingen giver derfor ikke mening. Man skal hellere satse på at ændre i haver, parker og landskabet/landbruget alle andre steder på Bornholm samt ændre på folks mentalitet.

Hvis det skal virke, skal man tage drastiske midler i brug, både mod landbruget og de private.

• Forlang at alt græsfrø som sælges til plæner skal indeholde mindst 20 procent frø af blomstrende lave planter (bellis, fin kløver, ærenpris, fuglegræs), minimum fem slags i hver blanding, så der er noget til både tørre og våde steder i plænen.

• Ingen plæneklipper må kunne stilles lavere end fem centimeter.

• Hundeposer må kun bruges på på gader uden hække, andre steder medbringes lille skovl som bruges til at lægge lorten ind i hæk eller buskads.

• Insekthoteller er godt, men ikke nok, der skal også serveres kød. Opfordr til, at man ofrer en frikadelle i haven, på altaner måske bare en lille ostetern for lugtens skyld.

• Nedlæg afdelingen for haveaffald på Bofa, ingen haver på Bornholm er så små, at man ikke kan få plads til et hjørne med hækkeklip, og de som kun har krukker på altan, kan bruge den nye ordning med madaffald.

• Hjælp dem som bor på nedlagte gårde med at holde dyr. Lav støtteforeninger og giv tilskud til hegn.

• Gør det nemmere at registrere dyr i CHR, lad borgerservice få den opgave at hjælpe.

• Gør regler om markmøddinger og møddingspladser for hobbylandmænd og folk med kæledyr enklere, tillad mødding uden overdækning, med mindre den ligger tæt på nabo.

• Sæt begrænsninger på hvor stor en mark må være og gendan levende hegn.

• Saml alt græsset sammen fra grøftekanterne og brug det til biogas.

OPLYS på en god, sober og positiv måde om at vi alle må tænke os om. Ikke dommedagsprofeti, men lad de gode historier komme frem.

Giv præmier til dem som gør en forskel!

Hvis verden skal blive et bedre sted, er vi alle nødt til at bidrage, også med at benytte træ til huse og havemøbler. Stop med plastik, og STOP med at udlægge god og veldrevet skov til naturnationalparker.

Følg debatten på facebook!

BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT