I en tid, hvor der i mange år er klaget over manglen på skatteydere og lejeboliger, er det derfor helt uforståeligt, at Lejerbo har fået tilladelse af Bornholms Regionskommune – og andre – til at sælge stenarbejderboligerne på Hammershusvej i Sandvig. En negativ egenkapital på mindre end en halv million skal medføre nedlæggelse af 11 helårsboliger.
Siden vi blev fastboende i 2003, er seks boliger i Nygade ophørt med at være helårsboliger, et lignende antal i Gottegade og nok flere på Hammershusvej.
I stenarbejderhusene på Hammershusvej er der 11 boliger, som man ikke kan skrives op til mere, fordi de skal sælges.
I alt er omkring 30 boliger nedlagt, siden ordningen trådte i kraft.
År for år vil antallet af fastboende skatteydere falde; samtidig mangler der lejeboliger.