Sådan sker tingene ikke i politik. At sidde på hænderne og kigge på noget, flytter ikke bjerge. Vi har gennem længere tid vendt tilbage til kommunalbestyrelsen for at spørge ind til problematikken omkring fleksboliger, og intet er sket. Hver eneste gang et helårsbeboet hus bliver solgt som feriebolig til købere ovrefra, der af gode grunde ikke kan have samme engagement i naboer og foreningsliv året rundt som de tidligere ejere, dør byen en lille smule.
Lige lidt historik.
I november sidste år, lige inden lommunalvalget, arrangerede vi i Listedhuset en høring med indbudte repræsentanter for fire af partierne: Enhedslisten, Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Flot fremmøde fra lokalbefolkningen, og pressen repræsenteret ved Tidende og Politiken. Hwau, for et godt møde. Positive tanker før et valg, og lysten til at gøre noget ved sagen. Det, der var sket, var jo, at Socialdemokratiet havde ændret holdning og nu mente, at man måtte gøre noget ved den udvikling, der var i gang, og dermed var der et flertal for at ændre på tidligere beslutninger.
Ændre/kigge på.... vi var nok lidt naive og forestillede os indkaldelser til møder, lytten til lokalbefolkningerne, diskutere forskellige løsningsmodeller m.m. Spændende og positivt...
Det er snart et år siden. Vi fik en ny kommunalbestyrelse, et kludetæppe af kompromiser, men stadig et flertal for mere end at kikke på problemet fleksboliger.