Men hvad er det egentlig, der skal konsekvensberegnes? Er det hvor mange (flere) helårsboliger, øen kommer til at mangle, hvis flexordningen fortsætter? Regner man på, hvordan øen skal komme boligmangelen til livs i et lånemarked, der næppe længere gør det rentabelt at opføre nye boliger med salg for øje? Forsøger man at regne ud, hvor stor en del af almenboligkvoten, Bornholm kan få tildelt, når landets største byer har været på hugst? Hvad er det for hensyn, konsekvensberegningerne skal varetage? Hvilke og hvis interesser bliver inddraget i beregningerne?
Tør man ikke?
Handler det simpelthen om, at kommunalbestyrelsen ikke tør afskaffe flexordningen, fordi alt for mange boligejere håber på at score den store gevinst på en flexkøber?
Indeholder syltekrukken i virkeligheden bare et ubestemmeligt indkog af frygt for vælgernes dom? Det var politikernes kloge og velbegrundede beslutning at vedtage flexordningen, og den blev hilst velkommen, fordi den var hensigtsmæssig, som situationen var i 2013. Men nu er det svært at få øje på en grund til at fastholde ordningen, som om intet var hændt. Det er på tide, at politikerne påtager sig ansvaret for at afskaffe den fremadrettet. Vil man ikke tage det ansvar på sig, kan man udskrive en folkeafstemning i hele kommunen og lade den bestemme, hvad der skal ske.
Et midlertidigt stop
Alternativt vil jeg foreslå kommunalbestyrelsen at vedtage et midlertidigt stop for nye flextilladelser af for eksempel to års varighed, mens man beregner konsekvenserne af et eventuelt permanent stop for nye tilladelser.
En stor del af de mennesker, der bor i øens små byer føler sig magtesløse overfor udviklingen, fordi den efterhånden mest af alt fører til afvikling, og mange mener som jeg, at flexordningen har udtjent sit oprindelige formål: at sætte gang i boligomsætningen.