I Sandvig går det rigtig stærkt. Hver måned stiger antallet af flexboliger med én. Vi har for længst nået grænsen for, hvornår man i ramme alvor kan sige, at byen er helårsbeboet, og i grunden er det for galt. Som naboby til Allinge har vi to dagligvarebutikker, kiosk, lægehus, apotek, idrætshal og børnepasning indenfor en afstand af to kilometer. Vi har endda skole kun én kilometer væk.
I syltekrukke
Beklageligvis har kommunalbestyrelsen lagt spørgsmålet om at afskaffe flexboligordningen i en syltekrukke, som de kalder konsekvensberegning. Beklageligvis for både de unge, tilflytterne, hjemvendende bornholmere og en del virksomheder, der må finde kreative indkvarteringsløsninger, hvis de vil have arbejdskraft. Enhver, der søger bolig på Bornholm ved, at det bornholmske boligmarked er enormt presset på alle fronter. Selv ejendomsmæglerne indrømmer det.
Men hvad er det egentlig, der skal konsekvensberegnes? Er det hvor mange (flere) helårsboliger, øen kommer til at mangle, hvis flexordningen fortsætter? Regner man på, hvordan øen skal komme boligmangelen til livs i et lånemarked, der næppe længere gør det rentabelt at opføre nye boliger med salg for øje? Forsøger man at regne ud, hvor stor en del af almenboligkvoten, Bornholm kan få tildelt, når landets største byer har været på hugst? Hvad er det for hensyn, konsekvensberegningerne skal varetage? Hvilke og hvis interesser bliver inddraget i beregningerne?