– Griffen for eksempel. De har alt, der skal til: spabade, massage og masser af værelser. De kunne godt være vært for det arrangement. Alt, hvad de mennesker rører ved, bliver en succes. Og på sigt kunne andre hoteller komme med. Stammershalle, Melsted Badehotel for at nævne nogle og Hotel Herold i Hasle. Der har de også en sauna, hvor de nøgenbader, og så kunne det hele hedde "Swinger-festival Ø i & uden for sæson" – godt slogan, tænker jeg. Jeg kan garantere dig for, at Bornholm bliver fyldt op med mennesker. Fuck janteloven og blufærdigheden og alle farisæerne. Vi tør, hvor de andre lukker og slukker – men det gør vi ikke med denne ide, vi åbner alle luger igen. Haha!
Er du selv swinger Pava, Siden du kommer på den idé?
– Nej, for helvede. Det er jeg ikke. Men jeg vil også tjene penge og vil så lave billedaftener til de fester, hvor alle laver nøgenbilleder, for de er jo malet af vinterbadende nudister og swingere i en stor pærevælling. Og så går overskuddet fra salg af disse for eksempel til Ukraine eller noget andet: Kræftens bekæmpelse eller Blå Kors. Det er da en win-win for alle, synes jeg. Swinger-festival – og det kunne brede sig så hele Europa strømmer til øen i vinterperioden. Men det kræver, at Tidende bakker op med noget markedsføring både i Danmark og Tyskland. Ja, nogle kæmpe annoncer. Hvad tænker du Kristoffer?
Ahh, ro på Pava. Den skal jeg lige tygge på. Har du overhovedet talt med nogen hoteller om det?