Når bogstaver bliver til myrer

Gummi Tarzan kan ikke læse. Når han forsøger, hopper og danser bogstaverne som små myrer på siderne i hans bog. Det er han ikke alene om, og det kræver mod og motivation at åbne en bog, når bogstaverne hopper. Åvangsskolens ordblinde elever har begge dele og meget mere til.

På Åvangsskolen i Rønne har man en strategi for at hjælpe de ordblinde elever, og der er ingen tvivl om, at den – og personalets dedikation og engagement i undervisning af ordblinde – har båret frugt.

De tiltag, der er introduceret i løbet af de seneste tre år, haft en rigtig god effekt, og resultaterne taler for sig selv.

Eleverne er gået fra at have et negativt selvbillede på grund af faglige og sociale nederlag og begrænset lyst til at læse og stave til at have stort mod på at udfordre vanskelighederne. Det er enormt opløftende at opleve, at børnene ikke viger uden om læsning og stavning længere, og at de har mod på at indgå i gruppearbejde og nysgerrighed på at lære på ny.

Pædagogerne følger eleverne, der hvor undervisningen foregår, og er således i stand til at støtte op om dem i den daglige undervisning. På denne måde har pædagogerne desuden kunne tilbyde eleverne et trygt rum for dialog og læring, hvor de har haft mulighed for at hjælpe med at sætte ord på vanskelighederne. Den enkelte elev tilbydes en undervisningsform, der tilgodeser elevens særlige behov og ønsker.

Vi inddrager eleverne i, hvad de har af ønsker for undervisningen og støtter op om det med vores egne idéer. Vi har et ønske om, at eleven skal have en følelse af at være en værdifuld deltager og opleve faglig og personlig udvikling. Det handler om, at eleven får nye positive faglige erfaringer, som er med til at ændre deres selvforståelse. Vi vil gerne sammen med eleven sætte faglige mål, som de føler sig tilpas i. Vi er nysgerrige på, hvordan eleverne anvender sin læse- og skriveteknologi og opfordrer dem til at gøre brug af de strategier og handlemuligheder, som de lærer. Vi italesætter det at benytte hjælpemidler i form af oplæsning, diktering eller ved at lytte som noget helt legitimt. Fokus er på at skabe succesoplevelser, der øger motivationen og glæden ved at gå i skole.

Undervisningsformen er alsidig og der bliver arbejdet med emner såsom hukommelse, koncentration, opmærksomhed, faglige mål og læse- og skriveværktøjer. Der er desuden fokus på at skabe et fællesskab på tværs af årgangene, for eksempel ved at lave julearrangementer. Fællesskabet bekræfter på bedste vis eleverne i, at de ikke er alene med deres udfordringer. Som noget nyt i år lavede pædagogerne og eleverne en event for 5. årgang i efteråret. Her fik eleverne mulighed for at undervise 5. årgang i, hvad det vil sige at være ordblind, hvordan deres undervisning foregår og ikke mindst hvad de har lært.

At få mulighed for at undervise andre var en sjov og lærerig opgave; eleverne voksede virkelig med opgaven og udviste et enormt mod. En opgave der for mange af de ordblinde elever ville have været helt uoverskuelig tidligere. Og denne uge var i særdeleshed med til at nedbryde tabuer.

Eleverne fra 5. årgang synes, det var lærerigt. De fortæller, at de er blevet mere bevidste om, hvad det vil sige at være ordblind. De elever som selv har læse/skrive vanskeligheder på årgangen kunne spejle sig i de ældre elever, og kunne snuse til, hvad de kan lære af strategier fremadrettet.

Det er desuden helt essentielt, at klassekammeraterne forstår, hvilke udfordringer ordblinde står overfor, så de kan støtte hinanden rigtigt; selvom bogstaverne driller, kan man sagtens lave virkelig gode klassefremlæggelser. Dette er også blevet væsentligt nemmere efter pædagogerne er flyttet med ind i klasserne.

Eleverne følges af pædagogerne helt frem til deres afgangseksamen, hvor pædagogerne er med og hjælper, hvis noget driller, og de gør meget ud af, at det er trygt at gå til eksamen. Eleverne sidder i et rum for sig selv for at ligestille alle og sikre, at ingen bliver pressede af, at kammeraterne skriver derudaf eller går hurtigere end dem selv, fordi de arbejder hurtigere.