Må fornuft, følelser og engagement sejre

NOTITS | DEBAT | Mandag 17. juni 2024 • 18:00
Af:
Gunnar Gebhardt
Damgade
Rønne
NOTITS | DEBAT | Mandag 17. juni 2024 • 18:00

Hammersholm er en god ide til et museum, mener Gunnar Gebhardt

Hvor var det fantastisk at læse Mona Klippenbergs og Michael Stoltzes indlæg om et muligt nyt kulturhistorisk museum på Hammersholm. Jeg fik simpelthen løbende gåsehud gennem læsning af indlægget og man kan jo nærmest ikke få armene ned ved tanken om, at det måske kunne blive til virkelighed.

Men vil nogen sikkert sige. Skal Rønne være helt uden bymuseum?

Nej det skal det slet ikke. Det gamle rådhus, politigård og nu domhus ligger jo præcis, hvor et bymuseum skal ligge som i mange andre byer - midt i centrum.

Ydermere er det utidssvarende som domhus, og retspræsidenten har et stort ønske om byggeri af et nutidigt domhus, hvilket man fra ministeriel side tidligere har udtrykt forståelse for.

Jeg vil så inderligt håbe, at dette fantastiske forslag bliver til virkelighed.

Må fornuft, følelser og engagement sejre.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT