Det nye flertal ændrede så lidt på S-V-budgettet, men skabte også en endnu større budgetmæssig ubalance (= underskud).
Sidste år svigtede EL så sine konstitueringsvenner og lavede igen et smalt budget med S og V udenom borgmesteren. Igen var der tale om et budget, som ikke løste de økonomiske problemer, tværtimod. Budgettet var endda så fagligt dårligt lavet, at visse tiltag – for eksempel betalingsparkering – ikke kunne gennemføres, og man udelukkede den borgmester, som skal administrere budgettet.
I både S og V har der så endvidere været intern uro. Den socialdemokratiske gruppeformand meldte sig ud af partiet, og Venstre har skiftet organisatorisk formand op til flere gange. EL har holdt sammen indtil videre, men der er jo spændinger internt. Faktisk er DF vel det parti, der har haft størst 'ro på bagsmækken'.
Den manglende stabilitet kan faktisk dokumenteres statistisk. Prøv at se hvor ofte, at der er forskel på, hvad et parti mener i et fagudvalg, og hvad partiet så ender med at stemme i kommunalbestyrelsen. Det er steget ganske markant, og det skaber uro – både politisk, men især i administrationen, som ikke rigtigt kan vide, hvad der egentlig er den politiske linje.
Fremad