Leder: Urent vand og røde ører

LEDER

I skrivende stund er det faktisk svært at sige, hvor ørerne skal være rødest. Hos andelsmejeriet, der trods afvisning af stort set al kritik, nu står over for omfattende krav fra regionskommunen. Der skal kort sagt styr på det udledte spildevand.

“Det er uacceptabelt at aflede så basisk spildevand,“ hedder det i regionskommunens udkast til påbud.

Eller er ørerne mon rødest hos kommunen, der gennem juridiske spidsfindigheder har forhindret offentligheden i at få indsigt i sagens fulde omfang. Kritikken af kommunens manglende åbenhed har nu udløst et politisk krav om en redegørelse for mørklægningen.

Lad os starte med mejeriets ører.

Kommunen har strammet kravene til mejeriet efter udledning af spildevand til kloaknettet med meget høje pH-værdier – samt en lang række andre kritisable forhold. Samlet er vi nu der, hvor man må konstatere, at mejeriet ikke lever op til sine intentioner om at være et ”moderne mejeri”.

Det virker desværre ikke som om samspillet med miljøet og respekten for naturen og det lokalsamfund, man er en del af, er en integrereret del af mejeriets produktion.

Det er næsten det værste ved hele sagen, fordi langtidseffekterne kan være uoverskuelige, hvis kunderne står af.

Mejeriet, der er ejet af de bornholmske mælkeproducenter, er prisvindende og berømt for sine oste verden over, men hvad nytter det, hvis man sviner i sin egen baghave.

Det klæder alt i alt ikke Bornholm i en tid,
hvor vi gerne vil gå forrest i ambitionerne
om at være en grøn ø, der skal tiltrække
nye borgere

Så er der de røde ører hos kommunen.

Siden den 27. november 2020 har regionskommunen afvist at udlevere en lang række dokumenter i miljøsager, som involverer andelsmejeriet, til Bornholms Tidende. Det har kommunen kun kunnet gøre, fordi den flere gange har ignoreret gældende svarfrister og derpå ganske raffineret har brugt forkerte paragraffer til at vurdere aktindsigten.

Bornholms Regionskommune har givet den forklaring på miseren, at den jo er en lille kommune, der ikke er eksperter i alt. Men overholdelse af god forvaltningsskik har intet med størrelsen at gøre. Og Leif Olsen (SF), formand for Bornholms Regionskommunens natur- og miljøudvalg, har nu bedt om en redegørelse om hele forløbet.

– Selve beslutningen om at afvise aktindsigt er en administrativ beslutning. Den kan jeg som politiker ikke blande mig i, men jeg kan holde øje med, hvad der sker, siger han til Bornholms Tidende.

Tilbage står, at vi desværre har et mejeri, hvor ledelsen afviser at gå i dialog om åbenlyse problemer med spildevandet. Og en kommune, der har forhindret offentligheden i at få adgang til flere af sagens dokumenter.

Det klæder alt i alt ikke Bornholm i en tid, hvor vi gerne vil gå forrest i ambitionerne om at være en grøn ø, der skal tiltrække nye borgere.

Troværdigheden er lidt flosset. Bornholms Tidende kan kun anbefale begge parter at styrke dialogen med offentligheden i stedet for at køre sagen i det skjulte. Det sidste øger kun mistanken.