Kommunen og Bofa troede, at de her fik den bedste affaldssortering, så de valgte det nye og for hver eneste hustand 1.300 kroner dyrere tilbud hos selskabet HCS. Men hverken Bofa eller kommunen vidste, at de slet ikke ville få affaldssortering for pengene. Coronaen havde hærget i årene op til, og der var mangel på skraldespande og -biler.
HCS havde derfor held til vente med sorteringen, men alligevel starte med at få betaling. Ingen havde tænkt over fejlen og fortalte heller ikke bornholmerne om sagen. Først da borgerne skulle betale 1.300 kroner ekstra og ingen sortering fik, vågnede Bofa og kommunen op og forsøgte at forklare sagen og lovede bedre information fremover.
HCS havde været snu. Uden sortering og med høj betaling kunne de hyre det lokale selskab Fugato til at fortsætte det sorteringsfrie arbejde og tjene guld. Først et halvt år, men derefter uden officiel udløbsdato.
Bornholmerne var målløse – ingen sortering og høj pris. Desværre havde ingen lært af den manglende information inden årets start. Så da man efter seks måneder stadig ikke var på vej til at indføre sortering, ikke en gang havde planlagt placeringen af de hundrede af skraldeøer i byerne, fortalte man igen ikke om fremtidsudsigterne.
Ingen vidste, hvornår de skulle sortere skrald, eller om det måtte gøre det hjemme eller skulle gå til en særlig skraldeø. Spændingen steg, og frustrationerne voksede, indtil den dag, hvor man besluttede at true 5.000 af øens hustande med ikke at blive få tømning to uger senere, hvis ikke adgangsvejen blev fyldt op med beton, fliser eller asfalt. Skraldemænd, affaldsselskab og politikere gjorde sig stor umage for at forklare borgerne, at alle havde fejlet uden at forklare, hvor fejlen lå.