Leder: Landsbyliv

Så lykkedes det igen: Uforlignelige Vestermarie er tilbage i avisen. Hvad er der da sket? Er en berømthed flyttet til? Har nogen bedrevet noget stort? Er nogen vred over noget? Nej, nej da.

Vestermarie har fået sin egen skovrider! Komplet med kasket, der næsten får den gode Christian Dahl til at ligne en gammeldags ølkusk. Måske derfor at titlen er blevet skrevet med tydeligt grønt på hans nye hovedprydnings flotte sølvbånd. Eller også er det endnu en gimmick oveni den første, så titlen er placeret på kasketten for at gøre det definitivt umuligt for pressen at komme udenom at omtale sagen.

Sådan er det nemlig også med Vestermarie. Den lille by med de 242 indbyggere lægger med et stort glimt i øjet ikke spor skjul på, at det at udstyre byens folk med fine titler også handler om at blive omtalt.

Find på noget sjovt, der er helt jeres eget. Bring os alle til at studse og smile, så vælter medierne ind.

Bag den nye spøg i Vestermarie lå der først en noget mindre morsom træthed. Over altid at blive omtalt som en ubetydelig by ved en gennemfartsvej, en by uden skole og sikkert snart også uden brugs. Eller det endnu mere nedslående alternativ: Slet ikke at blive omtalt.

Nu skulle være løgn, og det blev så også: Da Vestermarie sidste år udnævnte Julie Myhre Dolleris og Henry Viborg til henholdsvis borgmester og viceborgmester, sendte bornholmsk tv live fra højtideligheden. Dagen efter ryddede fru Dolleris så forsiden her på matriklen.

På den led følger Vestermarie smukt det eksempel, der i mange år blev givet af den godt dobbelt så store Østermarie, øens anden Mariestad, ville det hedde i Sverige, og i mange år også et sted, der vidste rigtig god besked med, hvordan man for en stund kan træde helt ud af anonymiteten.

Hvor Vestermarie har sine honoratiores, har Østermarie den dag i dag sine æreskunstnere. 28 i alt blev det til, for en ny blev kåret hvert år fra 1995. Med eget blåt og hvidt vejskilt placeret på en villavej, i en indkørsel, et fodgængerfelt, lidt af hvert. For hver af æreskunstnere betød det ikke bare ret, men streng pligt til at komme til Østermarie og optræde gratis. Kun den snurrige Carsten Seeger kunne have sluppet fra det, så selvfølgelig var det ham, der stod bag.

Den leg stoppede så desværre for tre år siden, er det nu. Men inden da var det rigeligt gået for Østermarie, som det nu går for dens tvillingeby ude vestpå: Hver eneste gang var der medier forbi, ja, selv både Berlingske og Kristeligt Dagblad har såmænd bragt stort opsatte artikler om Østermarie og dens æreskunstnere.

Så godt virkede fidusen, at den kunne få Østermarie i pressen også udenfor sæsonen for endnu en kunstner og endnu et vejskilt. "Æreskunstner i Østermarie er død" hed for eksempel en lokal overskrift i august 2018 – hvor resten af landet talte om digteren Benny Andersens bortgang.

På den måde viser begge de to Marie-byer også en vej for andre mindre byer på Bornholm: Find på noget sjovt, der er helt jeres eget. Bring os alle til at studse og smile, så vælter medierne ind. Klogere er vi nemlig ikke – og skulle man tro noget andet, kan man helt sikkert få det bekræftet hos borgmesteren i Vestermarie.