Leder: Hvis vi var Grønland

LEDER

Forestil dig, at der syv kilometer fra for eksempel Hasle blev opdaget en af verdens største forekomster af ultrasjældne mineraler. Og at et australsk mineselskab gik ind og lovede 300 nye lokale arbejdspladser – og halvanden milliard kroner om året i nye indtægter til kommunekassen.

Men forestil dig dernæst så også, at al guldet og de nye grønne skove ikke ville komme uden klare risici. At Rubinsøen kunne blive forurenet med giftig fluor og et lavradioaktivt stof som thorium. Og at et dæmningsbrud ville indebære alvorlige trusler mod både dyrehold, landbrug, turisme – og drikkevandsforsyning.

Så står du alt i alt med det dilemma, der har fyldt rigtig meget ved det valg i Grønland, der netop er endt med en sejr til venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (et grønlandsk valg er god træning i at øve sig ubehjælpsomt på grønlandsk udtale). SF's søsterparti for nu at gøre det hele lidt lettere at danne sig et billede af.

Virkelighedens grønlandske Hasle hedder Narsaq, en mindre by med 1.346 indbyggere pr. sidste år at regne, så parallellen til Hasle holder faktisk meget godt. Her, på fjeldplateauet Kvanefjeld, opdagede Forsøgsstation Risø helt tilbage i 1955 en kæmpemæssig forekomst af også så ualmindelige grundstoffer, at kun tin og zink vil være kendt af de fleste. En lang række sjældne jordarter er også fundet på Kvanefjeld, der desuden rummer store mængder uran, brændstof til både atomkraftværker og våben.

Kvanefjeld rummer mindst 27.000 tons uranmalm, og selv da vil uran kun være et biprodukt, hvis det australske selskab får lov til at udvinde de mange sjældne grundstoffer, hvoraf en del bliver brugt i elektroniske produkter. Til dato er svimlende en milliard tons mineralressourcer fundet på det grønlandske fjeld, det meste af det tilmed helt synligt og oppe ved jordoverfladen.

Og mineralerne er oveni købet lette at bearbejde. Det er simpelt og billigt, og Narsaq har allerede en udskibningshavn. Udsigten til at blive en af verdens største leverandører af nogle af verdens mest sjældne grundstoffer rækker rigeligt til at sikre mineprojektet mange fortalere.

Sammen med forskere fra Aarhus Universitet konkluderede Grønlands Naturinstitut i januar, at mineprojektet "med stor sandsynlighed" vil kunne gennemføres uden at gøre skade på miljøet. Men stadig kun "med stor sandsynlighed", ligesom eksperterne mere graverende så et behov for nye feltstudier "i de tilfælde, hvor selskabets konklusioner vedrørende væsentlige miljøeffekter er baseret på antagelser fremfor feltundersøgelser".

"Antagelser"...? Australierne har åbenbart så travlt med at ramme den grønlandske malm, at de på helt væsentlige punkter nøjes med at "antage", hvad der kunne (og måske særligt ikke kunne...) gå galt og hvordan.

Det virker ikke specielt betryggende, og set i det lys forstår man udmærket, at projektets modstandere vandt det grønlandske valg rimelig klart. Vi havde heller ikke stillet os tilfreds med så gedulgte garantier, hvis Hasle havde været Narsaq.