På lige under et år har den nu snart tidligere forstander genrejst Bornholms Højskole og ikke bare det
Og nu? Økonomien er sund. 68 elever har de seneste par måneder udgjort forårsholdet, mere end dobbelt så mange som de 30, som det var forstander Glahns mål at nå, da han udstak pejlemærker sidste efterår. Venteliste i starten af året, venteliste nu igen til efterårsholdet. Og symbolet på det hele? Højskolen har måttet købe nye møbler til sin stue, der kun var beregnet til under det halve af det antal elever, der vælter ind på skolen her i år.
– Vi har haft en ualmindelig heldig hånd med Niels, sagde Steen Colberg Jensen som skolens bestyrelsesformand her i avisen i torsdags. Og så vidste Colberg godt, at han ikke havde sagt for meget.
Hvis overhovedet noget her kan kaldes trist, så er det vel, at Niels Glahn blev så kort og ikke mindst var her i så helt speciel en tid, at alt for få herovre fik mødt ham. Til alt held har hans ophold på Bornholm også trukket et par spor, der kan følges af alle, og som vi alle kan lære noget af. For en del af hemmeligheden bag den succes, som han skabte, beskrev Niels Glahn såmænd selv i en artikel i Højskolebladet, tilmed før nogen anede, om nogen succes var på vej, eller om vi nærmere her stod med manden, der skulle lukke og slukke højskolen.