Der er sat plexiglasplader op i byrådssalen. De 23 medlemmer har ved tidligere møder siddet forskudt for hinanden, og skulle man have valgt at mødes fysisk i aften, havde en negativ coronatest også her fungeret som balkort. Rønne Rådhus' byrådssal kandiderer ganske stærkt til titlen som det mest coronasikre sted på Bornholm. Er man meget, meget nervøs for corona, skulle man spørge kommunen, om man ikke kunne få lov til at bygge en bivuak i et hjørne. Man ville sikkert få nej, men det ville være et helt umådeligt sikkert sted.
Ens undren bliver kun større af, at det har vist sig umuligt at få noget svar på, hvorfor det igen må være sådan. Men så meget ligger fast, at det er et meget lille fåtal af medlemmer, der vælger et umuliggøre et rigtigt, fysisk møde for de mange. Præcis hvad der nager dem og holder ikke bare dem, men alle 23 hjemme bag skærmen, står derimod fuldkommen uklart.
– Der kan være mange forskellige begrundelser, sagde i går borgmester Thomas Thors her på stedet med et af de ordvalg, som man nu en gang kan bruge, når man vil vide sig fuldkommen sikker på ikke at have sagt et ord for meget.
Anderledes rent ramte DF's Linda Kofoed Persson bolden, da hun fik den: De få nervøse burde melde sig syge og sende suppleanten, sagde hun. Ja, selvfølgelig, sværere behøver det nemlig ikke at være.
Hvorfor betyder det noget? Fordi der længe har været enighed om, at man på rigtige fysiske møder kommer bedre rundt om politiske sager og træffer bedre beslutninger end på digitale møder. Fordi noget ganske enkelt går tabt, når folk taler til hinanden på en skærm. Og fordi hvad der ligner en overforskræmthed lige nu helt unødvendigt holder hr. og fru Bornholm tilbage fra at følge vigtige sager blive behandlet ved faktisk selv at være til stede. Ikke mange bruger den mulighed, nuvel da. Men det er stadig meget værd, at den findes.